Soundvenue Filmcast: ’Black Mirror’ og dansk films fortidsfetisch – stagnation eller vigtigt opgør med historien?

Soundvenue Filmcast: ’Black Mirror’ og dansk films fortidsfetisch – stagnation eller vigtigt opgør med historien?

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Thomas Spejlborg Sejersen undersøger i den nye Soundvenue Filmcast, hvad der er mest skræmmende: Fremtiden eller fortiden?

På dagsordenen er nemlig den ventede tredje sæson af Charlie Brookers antologi-serie ’Black Mirror’, der på den mest foruroligende maner behandler konsekvenserne af menneskets højtavancerede teknologiske landvindinger. De seks nye afsnit er rige på chokerende twists, vilde universer og umulige dilemmaer, men spørgsmålet er, om Brooker kan holde niveauet fra de første to sæsoner, efter han er kommet i fold hos Netflix?

Fortiden er som regel også barsk – om end indimellem bare sjov og underholdende – når man kigger på tidens danske film. Alene inden for de seneste to år har vi set otte film om historiske begivenheder, fra ’Under sandet’ til ’Sommeren ’92’ og den aktuelle Anden Verdenskrigsfilm ’Fuglene over sundet’.

Er den historiske tendens et tegn på stagnation i dansk film, eller boltrer de danske filmfolk sig tværtimod i kreative takes på fortidens dramaer?

Det står til diskussion blandt podbokserne, der også står ansigt til ansigt med adskillige nye elementer: Deltagerne fremhæver det bedste og værste, de har set for nylig, de skal dyste i en ’siden sidst-quiz’, og til sidst skal de holde tale til nationen.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.