Standard #04: Skandinavisk rap, ‘Skam’ og druggy Drake

Standard #04: Skandinavisk rap, ‘Skam’ og druggy Drake
Svenske Silvana Imam.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Snow Boyz, Unge Ferrari, Onge $ushimane, Kamelen.

Der er ingen tvivl om, at norske og svenske rappere har nogle af de sejeste kunstnernavne, men hvad med deres musik?

I dette afsnit af STANDARD har værterne Kristian Karl og Mads Viktor besøg af John Blicher Madsen, booker og ekspert ud i skandinavisk hiphop, og sammen tager de pulsen på den norske og svenske rap.

Hvem er den svenske ’druggy Drake’? Hvad betyder ’tänkte leva life’? Og hvad har ’Skam’ betydet for spredningen af norsk hiphop?

Alt det får du svaret på i Standard – plus masser af musik og tanker om XXL Magazines Freshmen List, 2Pac-filmen og (selvfølgelig) For Evigt Hip Hop.

Sidst, men ikke mindst, har vores gæst skaffet en eksklusiv premiere på ’For evigt’ fra Roskilde Festival-aktuelle Snow Boyz feat. Onge $ushimane.

STANDARD udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet – også inden for mode, tv, film og alt hvad der sker på internettet.

OBS: STANDARD holder sommerpause, men vender stærkt tilbage i starten af august.

Abonnér på Standard via iTunes HER.