Standard #06: Den nye-nye generation af danske rappere

Standard #06: Den nye-nye generation af danske rappere
Danni, Carmon og Moon Afflick.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Etablerede navne som Kesi, Gilli og Sivas dominerer hitlisterne, men hvilke nye danske rappere ligger på lur klar til gennembruddet?

I dette afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast – har værterne Kristian Karl og Mads Viktor besøg af Tau Mau, chef og selverklæret »frontmand bag scenen« for musikselskabet Stamina, der blandt andet har fremstormende navne som DC (Danni og Carmon), Moon Afflick og OG Harry i folden.

Hvad er Stamina-holdets mission? Hvordan arbejder den lidt ældre Tau Mau sammen med de unge rappere? Hvordan er forholdet mellem den nye-nye generation og den etablerede garde?

Alt det får du svaret på i Standard, og som noget helt nyt er der live-rap i studiet, da Moon Afflick indtager mikrofonen med et vanvittigt vers.

Som prikken over i’et er der eksklusiv premiere på Carmons nye single ’Plat eller krone’, der har Gilli som gæst og er produceret af en tidligere Standard-gæst, Hennedub.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet – også inden for mode, tv, film og alt hvad der sker på internettet.

Abonnér på Standard via iTunes HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af