Standard #09: Dansk satire-rap udstiller genrens klicheer – fra Gigis til BFL

Standard #09: Dansk satire-rap udstiller genrens klicheer – fra Gigis til BFL
Gigis.
Foto: Samy Khabthani/Soundvenue

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Der skyller en sand satirebølge ind over dansk hiphop lige nu.

Henrik Blomme gør grin med gaderap, BFL parodierer (eller hylder?) Vestegnskultur, og Gigis har skabt et helt univers omkring en række indvandrerdrenge fra Nørrebro. Men hvorfor sker det lige nu?

I dette afsnit af Standard, Soundvenues hiphop-podcast, har værterne Kristian Karl og Mads Viktor besøg af en ægte satire-rap OG i form af Emil Oscar (aka EE), der var en del af hiphopgruppen Torpedorr og nu skriver tekster for artister som Louis Valuta og Sleiman.

Forbered dig på et dyk ned i den igangværende bølge af satire-rap og bliv skolet på subgenrens historie af Emil Oscar, der blandt andet fortæller skumle historier om kultfænomener som Kim Hot og Odense Assholes.

Traditionen tro er det afslutningsvis tid til endnu en Standard Xclusive, denne gang med en uventet tilbagekomst: B.O.C.-rapperen Kimbo er nemlig tilbage med sit første nummer i fem år i form af ’Ik spørg’. Sidst vi hørte noget fra ham, lavede han grime-bangers i selskab med Gilli – men ’Ik spørg’ er noget af et stilskifte.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet – også inden for mode, tv, film og alt hvad der sker på internettet.

Abonnér på Standard via iTunes HER.

Læs også: En bølge af dansk satire-rap er over os – men hvorfor sker det lige nu?