Standard Ekstra: Pusha T og ASAP Rocky går modsatte veje på nye album

Standard Ekstra: Pusha T og ASAP Rocky går modsatte veje på nye album
Pusha T.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes, samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

Det er to af de store hiphopkunstnere, der netop har udgivet deres første albums i flere år: Crackrap-connaissauren Pusha T og fashionista-rapperen ASAP Rocky.

Men på deres nye albums – Rockys ‘Testing’ og Pushas ‘Daytona’ – er de gået i diametralt modsatte retninger.

Pusha T har nemlig lavet et kort, koncist værk, udelukkende med beats af Kanye West. Han følger én æstetik til dørs over syv numre.

ASAP Rocky har til gengæld skabt et album, der er ligeså stil-afprøvende som titlen antyder. Her er både Harlem-bangers med Puff Daddy, cronnende soulrap med French Montana og eksperimenternede r’n’b med FKA Twigs og Frank Ocean.

Hvem af de to anerkendte rappere slipper bedst afsted med deres nye udgivelse? Pusha T, der går all in på sin signaturlyd? Eller ASAP Rocky, der prøver at fornye sig i mange retninger samtidig?

Det diskuterer vært Kristian Karl og ugens gæst Denis Kostic, der er skribent hos Soundvenue, og som blandt andet har anmeldt ASAP-albummet.

Derudover: Nyt album af Juice WRLD, GOOD Music genoplever en kreativ renæssance med folk som den nyeste signing Valee og så selvfølgelig den store Drake vs Pusha T-beef!

Standard Ekstra er et kortere supplement til Standard, der reagerer hurtigt på vigtige nye begivenheder og udgivelser i hiphoppens verden. Vært Kristian Karl gæstes typisk af eksperter, oftest fra Soundvenues redaktion, og vender ugens mest uomgængelige begivenheder og nye numre.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af