Standard Ekstra: Har Molo leveret den gaderap-klassiker, vi har ventet på i to år?

Standard Ekstra: Har Molo leveret den gaderap-klassiker, vi har ventet på i to år?
Molo. (Foto: Samy Khabthani)
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes, samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

»Nogle udgivelser bliver sagnomspundne, inden de udkommer«, skriver Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff i sin anmeldelse af den nye Molo-ep. Og det må man sige, han har ret i: Vi har trods alt ventet på den her udgivelse i over to år.

Mange udgivelsesdatoer kom og gik, men nu er ventetiden endelig slut. Ep’en hedder simpelthen bare ‘M.O.L.O.’, og lyden er tilsvarende kompromisløs og karakteristisk: Ingen pop-omkvæd, afrobeats eller nemme løsninger. Kun benhård gaderap.

Er det nok for at skabe den gaderap-klassiker, vi har håbet på de seneste år? Kan de fire medlemmer få alt til at gå op i en højere enhed? Og kan det her blive stilskabende på niveau med MellemFingaMuziks klassiker ‘Militant Mentalitet’ fra 2015?

De spørgsmål diskuterer Standard-vært Kristian Karl og Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard Ekstra.

Derudover: Ny single fra Hennedub med Kesi og Skinz, spritny sang fra en Roskilde-aktuel fransk rapper og en smuk hyldest til XXXTentacion og Lil Peep.

Standard Ekstra er et kortere supplement til Standard, der reagerer hurtigt på vigtige nye begivenheder og udgivelser i hiphoppens verden. Vært Kristian Karl gæstes typisk af eksperter, oftest fra Soundvenues redaktion, og vender ugens mest uomgængelige begivenheder og nye numre.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af