Soundvenues hiphop-podcast: Her er de nye danske r’n’b-talenter

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Velkommen til Standard – Soundvenues r’n’b-podcast! Jep, i denne uge prøver vi noget nyt, og dykker ned i en helt anden genre end hiphoppen. Og det gør vi, fordi der er så exceptionelt mange unge r’n’b-talenter på vej frem lige nu – og fordi mange af dem faktisk oprindelig har været rappere.

Standard-vært Kristian Karl og resten af Soundvenues redaktion har nemlig netop været på Spot Festival, hvor de blev forført af artister som Elias Boussnina, Erika de Casier, Selma Judith, Bette, Noah Carter, Fraads og Josephin Bovién.

Kan den her nye generation være med til at skubbe r’n’b helt frem i Danmark? Hvilke internationale strømninger er det, der præger de danske artister? Og skal hiphoppen være bange for at flere rappere skifter genre, nu hvor Hans Philip, Noah Carter og Elias Boussnina har vist, hvor langt man kan nå med r’n’b?

Det diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæster, Christian Wolkoff og Maibritt Enevoldsen, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff er musikredaktør hos Soundvenue og Maibritt Enevoldsen er skribent samme sted – de var begge også på Spot, og sugede en masse spændende dansk r’n’b til sig.

Derudover: Branco går solo med ‘Frihed’ og vi får en spændende nyt samarbejde at se i form af Icekiid og Kesi.

Standard Ekstra er et kortere supplement til Standard, der reagerer hurtigt på vigtige nye begivenheder og udgivelser i hiphoppens verden. Vært Kristian Karl gæstes typisk af eksperter, oftest fra Soundvenues redaktion, og vender ugens mest uomgængelige begivenheder og nye numre.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Fredagsrock i Tivoli.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af