Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Teenagesex fra Drake og Nicolas Winding Refns serie-provokationer

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Der er blevet set mange (!) timers serier badet i neon i denne uge, hvor Jacob og Lise dykker ned i Nicolas Winding Refns seriekunstprojekt (?) ’Too Old to Die Young’ på Amazon Prime, hvis 10 voldelige og syrede afsnit angiveligt kan ses i tilfældig rækkefølge. Men bliver værket mere interessant af den grund?

Herefter står den på rent teen-anarki i den amerikanske ungdomsserie ’Euphoria’ på HBO Nordic (fun fact: også titlen på Jacobs Melodi Grand Prix-favorit), hvori den tidligere Disney-stjerne Zendaya vælter sig i stoffer, mens highschool-vennerne dyrker grænsesøgende sex og hævnporno.

Serien er produceret af Drake og vækker lige nu røre i USA. Men spørgsmålet er naturligvis, om den også giver de hærdede podcastværter blussende kinder, eller om teenageknaldet er en fuser.

Allerførst runder duoen dog Jacobs ambitiøse rangering af serieguldalderens 50 bedste serier – der ifølge Lise mangler én yderst vigtig titel i toppen.

Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER på en veloplagt halv time giver dig ugens bedste streamingtips i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at finde frem til guldet i streamingdybet.

Savner du ’Game of Thrones’? Hør Pilou Asbæk snakke GOT-røverhistorier med Jacob i en spoilerfyldt særudgave af SOUNDVENUE STREAMER lige her.

Følg SOUNDVENUE STREAMER på Facebook HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold