Er Chance the Rappers bryllupsalbum en karriere-begravelse? Soundvenues hiphop-podcast diskuterer

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Chance the Rapper har altid været manden, der ikke kunne gøre noget galt. I begyndelsen af karrieren blev rapperens håbefulde musik på ‘Acid Rap’ set som en modvægt til Chicagos dystopiske drill-musik, derefter blev ‘Coloring Book’ hyldet for sin gospel-indflydelse og senest har han lignet en arving til dén soulede, reflekterede musik Kanye West lavede tidligt i karrieren.

Så hvordan kan det være, at hiphopinternettet nu gør tykt nar af Chance, mens mange fans og anmeldere har vendt sig mod ham? Er bryllups-albummet ‘The Big Day’ simpelthen for sukkersødt? Eller er det i virkeligheden modigt af Chicago-rapperen, at lave et helt album om ægteskabets glæder?

De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl og denne uges gæst, Niels Jul Bruun, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Niels Jul Bruun er skribent og anmelder hos Soundvenue, hvor han har anmeldt Chance the Rappers album.

Derudover: Drake udgiver et opsamlingsalbum, Burna Boy imponerer med vestafrikansk musik og Megan The Stallion giver os endelig ‘Hot Girl Summer’.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Faxe Kondi Booster – Black Edition.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold