Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: ’Between Two Ferns: The Movie’ og dødelig teen-satire i ’The Politician’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Den amerikanske komiker Zach Galifianakis og hans to bregner er tilbage, nu som spillefilm på Netflix med et hav af Hollywood-stjerner og musikere på gæstelisten. Men fremstår bregnerne lige så sprøde i filmformatet som de gjorde i Funny or Die-webserien af samme navn?

Jacob og Lise er ikke enige (én så filmen med tømmermænd, den anden med influenza), men en ting er sikkert og vist: Filmens fraklip er noget af det sjoveste, du kommer til at se i denne uge.

Det skal også handle om ambitiøse, manipulerende unge i serieskaber Ryan Murphys (’Pose’, ’American Horror Story’) kitchede og kulsortsatiriske teen-drama ’The Politician’, hvori Broadway-stjernen Ben Platt spiller en opportunistisk highschool-elev med præsidentdrømme – og Gwyneth Paltrow er hans stenrige mor.

’The Politcian’ på Netflix spidder #MeFirst-generationens egotrippende storhedsvanvid og korrumperede følelsesliv, og Murphy-fangirl Lise er vild med stilen. Men hvad mener Jacob? Og hvad tænker værterne om søndagens Emmy-uddeling, der kastede guld efter især én Streamer-favoritserie indimellem pinlige GOT-optrædener?

Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER giver dig ugens bedste streaminganbefalinger på en hurtig halv time.

Læs også: Må man gøre grin med skoleskyderier? Seks komikere, der kom i uvejr efter grænseoverskridende jokes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af