Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Drake-producerede ’Top Boy’ og animationsmagi i ’Undone’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

2019 er året, hvor Drake af alle mennesker har produceret to af de mest interessante titler i serieland: Først kom kontroversielle ’Euphoria’, som podcasten hudflettede i sommer, og i denne uge imponerer gangsterserien ’Top Boy’Netflix.

Der er ’The Wire’-vibes i luften, men gadedrengene fra London har nye tricks i ærmet – og giver blod på tanden efter mere.

Fra de engelske slumkvarterer går turen videre til animationssfæren i Amazon Primes forunderlige, Richard Linklater-inspirerede serie ’Undone’, hvori kvinden Alma får evnen til at rejse i tid og rum efter en bilulykke. Minder og familietraumer hvirvler rundt i en oliemalet stjernevrimmel, men er Alma ved at knække koden til, hvordan man sætter kulør på leverpostejshverdagen eller midt i et nervesammenbrud?

Podcasten diskuterer, men først runder vi den spritnye, tilpas mystiske teaser til ’Stranger Things’ sæson 4 og den overvældende positive modtagelse af Martin Scorseses kommende Netflix-krimi ’The Irishman’ med Robert De Niro og Al Pacino.

Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER giver dig ugens bedste streaminganbefalinger på en hurtig halv time.

Læs også: Hvor virkelighedstro er Netflix’ ’Unbelievable’?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af