Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Apple-serien ’The Morning Show’ og den muslimske standupper Ramy Youssefs komediehit

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Apple TV+ er landet, og SOUNDVENUE STREAMER hopper selvfølgelig om bord i den nye streamingtjenestes hypede og stjernespækkede flagskibsserie, ’The Morning Show’.

Jennifer Aniston, Reese Witherspoon og Steve Carell fører an i fortællingen om kvindekamp og #MeToo-skandaler på en amerikansk tv-station, men er serien lige så appetitvækkende på skærmen som på papiret?

Podcastvært og filmskribent Lise Ulrich diskuterer med filmanmelder Freja Dam, der atter gæster studiet i Jacobs barselsfravær.

Efter morgennyhederne i Chicago går turen til New Jersey i komedieserien ’Ramy’, hvori den muslimske standupper Ramy Youssef spiller en semiselvbiografisk version af sig selv. Ramy navigerer hverdagen som troende muslim, der konstant snubler over egne ben, ubevidste bias og kiksede oneliners i datinglivet – og tingene bliver ikke nemmere, da han forelsker sig i en jødisk kvinde.

’Ramy’ har fået forrygende anmeldelser i det amerikanske, men hvad mener podcastduoen om serien, der bærer et tæt slægtskab med Aziz Ansaris ’Master of None’?

Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER dissekerer ugens to mest interessante streaming-titler – på en skarp halv time.

Læs også: Apple TV+ har fået dansk premiere – her er de fire store serier

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold