PERNILLE
Smith-Sivertsen
Forsanger, Blondage
Play on Spotify
Musik er ikke hverken et job eller en hobby for Pernille Smith-Sivertsen. Som den ene halvdel af den elektroniske popduo Blondage (der tidligere gik under navnet Rangleklods) er det blevet hele hendes liv: Et fuldtidsarbejde og en passion. Pernille jagter euforien i musikken. En jagt, der kommer til udtryk i musikalsk legesyge, konstant nysgerrighed, et åbent hjerte og åbne ører – der dog et sted mellem levebrød og lidenskab har mistet deres uskyld.
Pernille Smith-Sivertsen hjemme i sin lejlighed, som ligger i gåafstand fra Blondages studie
Foto- og installationskunstner Doug Aitken er en kunstner, som Pernille ser meget op til
Q/A
Hvilken musik er du vokset op med?
»Jeg har først og fremmest fået min musikalske uddannelse fra mine storebrødre. Den ene hørte meget 60'er- og 70'er-rock og -pop. The Beatles, David Bowie, Pink Floyd. Alle de store helte. Den anden spillede basket og hørte hiphop, r'n'b og soul. Jeg fik lidt fra to verdener, som har defineret mit musikalske udgangspunkt«.
Hvordan bruger du musik – udover den, du selv laver – i din kreative proces?
»Alle, der beskæftiger sig med en kunstart, vil nok kunne nikke genkendende til, at man på en måde mister sin uskyld. Jeg lytter ikke til musik på samme måde som før. Nu er det svært ikke at lytte efter strukturer og forløb i en sang, fordi jeg pludselig kan høre flere lag. Det er ikke kun følelsen af musikken, jeg fokuserer på længere«.
Hvad driver dig?
»Jagten på den euforiske tilstand, der for mig kun kan skabes igennem musik. Dels den euforiske tilstand i studiet, når man rammer noget magisk, dels når man spiller live, mærker energien og deler den med publikum«.
Hvad er dit yndlingsalbum?
»'Jagged Little Pill' med Alanis Morisette. Det markerer mit første møde med et albumunivers, som rev mig fuldstændigt væk fra virkeligheden. Jeg gik i 5. klasse og havde et skodår som en af de eneste, der ikke var med i Spice Girls-gruppen. Alanis' rebelske energi og tekster fortalte mig, jeg ikke behøvede være med i noget for at være gældende. Det gav mig en enorm styrke«.
Er der noget musik, der vækker bestemte minder?
»Jeg hørte Kashmirs 'Zitilites' i gymnasiet, hvor jeg var smaskforelsket i en fyr. Jeg hørte dem på Roskilde Festival, hvor forelskelsen peakede, så når jeg nu hører 'Petite Machine', bliver jeg kastet tilbage til Orange Scene, det tørre græs og solskinnet, hvor alle sanserne var helt skærpede, fordi man var så forelsket«.
Hvad er det vigtigste, du har lært som musiker?
»Jeg led meget af sceneskræk i starten. Det vigtigste, jeg har lært, har været at skifte fokus fra mig selv og ud på dem, jeg henvender mig til. Det har været en kæmpe åbenbaring at finde modet til at være så lidt selvoptaget på scenen, at man kan være i rummet med folk i stedet for oppe i sit eget hoved.

Det har været en smuk oplevelse, og jeg tror, den gælder i mange aspekter af livet. Når man tør træde ud af sin egen selvoptik, kan man virkelig begynde at lege og blive fri til at fortælle noget«.

Hvilken kunstner ville du gerne arbejde sammen med?
»Jeg gad godt tage i studiet med Charli XCX. Jeg er fascineret af den energi, hun udstråler i sin musik. Man kan mærke, de har en fest i studiet. Jeg tror, hun har en fed, lidt barnlig no bullshit-agtig attitude ift. at skrive sange – den proces gad jeg godt opleve og være en del af«.
Playlister
Lyt til den musik, der inspirerer Pernille – eller tjek hendes yndlings Spotify-playliste ’Cool Tracks’ ud.