Første kig på OnePlus 2: Bliver det den bedste smartphone i 2016?

I nat klokken fire dansk tid fik vi det først kig på, hvad den ultrahypede smartphone OnePlus 2 har at byde på. Vi har tidligere omtalt en del af smartphonens allerede afslørede features, men nattens virtual reality-transmitterede offentliggørelse bragte en del nyt til bordet.

Det kinesiske smartphone-firma har virkelig forstået at holde efterspørgslen på deres første model One høj, ved at have et begrænset udbud, som i starten kun var tilgængelig via et invitationssystem. Det samme gør sig gældende for 2. Der er åbnet for at stille sig i kø til en invitation allerede nu, hvilket over 400.ooo i skrivende stund allerede har valgt at gøre.

Du kan forudbestille OnePlus 2 fra 11. august og de begynder at afskibe smartphones i slutningen af året. Hvis du er meget engageret kan du 31. juli prøve OnePlus 2 til events i eksempelvis London, Paris, Berlin og Milano.

Vi har samlet de vigtigste afsløringer fra nattens event her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Skærmen

Den første model havde en skærm på 5,5 tommer, men OnePlus havde selv pustet til rygter om, at 2 skulle være mindre. Det er den også, men skærmen holder den samme størrelse som på One. I stedet har de skåret lidt af rammen omkring telefonen.

Desuden er den pakket med en 1080p skærm, der har en pixeltæthed på 401 PPI (pixels per inch), som gør billedkvaliteten skarp. Derudover er indstillet til at præstere godt set fra alle vinkler i direkte sollys, mens den automatisk nedjusterer lysstyrken om natten, så du ikke bliver blændet i sengen.

Kontrasten i skærmen er blevet skarpere, så skygger er mere tydelige og farver står mere frem.

Kamera

Kamera

Noget af det, der tegner allermest lovende i OnePlus 2, er kameraet. De chokerer ikke med et 13 MP-kamera, som mange andre smartphones også har, men som mange nok ved, er megapixel ikke altafgørende for gode billeder.

I stedet imponerer kameraet med et laserstyret auto-fokus, der stiller skarpt på under 0,2 sekunder, en optisk billedstabilisator, der fjerner rystelser og slørede områder i billeder og film og en blænde, der kan skrues ned til 2.0, hvilket lukker mere lys ind end de fleste kompaktkameraer. Det burde give gode billeder i stort set alle døgnets timer.

Som kirsebær på toppen har OnePlus 2 fået udviklet en spændende kamera-app, der gør det let at lave 4K-film, slowmotion-videoer og timelapses som iPhone 6.

ZfGicrX

Prisen

OnePlus kalder 2 »The 2016 Flagship Killer« og de fleste af telefonens specifikationer er fuldt ud konkurrencedygtige med mange af de førende producenters bedste telefoner. Men det stadig mest vægtige salgsargument for at købe en OnePlus-smartphone er prisen. 16 GB-udgaven af 2 koster 2.499 kroner og 64 GB for 2.999 kroner.

Det er selvfølgelig en sjat penge, men ganske overkommeligt ved siden af Samsung og Apples flagskibe, der starter ved priser fra omkring 5.500 kroner og opefter. Det kan i øvrigt forventes, at OnePlus 2 bliver billigere over tid.

Med de specifikationer OnePlus 2 har, er det på papiret en telefon, der giver Apple, Samsung, LG, Sony og alle de andre kam til deres hår.

styleSwap-view-img

Alt det andet

Udover et imponerende kamera, en skarp skærm og fingeraftryksskanner til en fornuftig pris rummer OnePlus 2 også en del andre småting, der er lidt udover det sædvanlige i en smartphone.

Alert slider: En af de tydeligste forskelle i eksteriøret fra One til 2 er udover fingeraftrykssensoreren i bunden af skærmen en såkaldt alert slider på siden af den nye model. Med den kan du indstille telefonen til tre forskellige profiler uden at åbne skærmen, afhængig af om du skal til møde, sove eller venter en vigtig besked. OnePlus kalder profilerne Alle Notifikationer, Prioriterede Afbrydelser og Ingen Afbrydelser

Dobbelt SIM-kort: Har du en arbejdstelefon og en privattelefon? Det behøver du ikke længere, for OnePlus 2 – og mange andre smartphones – har dual SIM, som gør det muligt at have to SIM-kort i samme telefon. Det er også praktisk, hvis du rejser meget i udlandet.

Designet: OnePlus 2 er støbt i en stærk legering af aluminium og magnesium, der giver en lidt bredere sølvfarvet ramme omkring telefonen end på One. Desuden kan du uden brug af værktøj skifte det ellers lækre, matte standardcover i såkaldt Sandstone Black til fire andre bemærkelsesværdige covers med forskellige overflader og teksturer: bambus, rosentræ, sortfarvet abrikostræ og kevlar.

Brugerfladen: OnePlus bygger deres operativsystem ovenpå Android og OnePlus 2 kommer med deres eget OxygenOS, som kan tilpasses dine behov i et væld af muligheder helt ned til at ændre farven på teksten på skærmen. En anden simpel feature i brugerfladen er App Permission, der lader dig styre, hvilke apps, der skal have adgang til hvilke oplysninger.

impress-img

Hvad mangler?

Selvom OnePlus 2 umiddelbart er en imponerende opfølger til deres første model, vækker nogle af telefonens mangler undren – særligt med tanke på, at OnePlus kalder 2 for fremtidssikret.

For eksempel NFC-chippen er blevet skåret i OnePlus 2, angiveligt fordi brugere af OnePlus One ikke brugte teknologien. Det virker dog umiddelbart helt hen i vejret med tanke på, hvor vigtig betaling via NFC-teknologi sandsynligvis bliver ganske snart. Du kan betale med NFC-chip i McDonald’s nu – er det ikke vigtigt? Det virker i særdeleshed dumt at fjerne NFC-chippen, samtidig med at man har installeret en fingeraftrykslæser.

Trådløs opladning blev der heller ikke plads til i OnePlus 2, selvom det også er ved at tage fart i disse år. Så den umiddelbare konklusion må være: Flagship Killer? Meget muligt. Fremtidssikret? Ikke helt.

Læs også: Superhypet smartphone: Seks ting vi ved om OnePlus Two

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af