Jimmy Kimmel fatter ikke en bjælde af spilstreaming – og mærker internettets vrede

Jimmy Kimmel fatter ikke en bjælde af spilstreaming – og mærker internettets vrede

I kølvandet på lanceringen af YouTube Gaming i sidste uge lavede Jimmy Kimmel et indslag, der gjorde tykt grin med selve spilstreamingskonceptet ved at pege fingre af det faktum, at de der streamer spil, jo bare kunne spille selv. Indslaget lagde talkshowværten på YouTube og fik straks tørt på. I skrivende stund har videoen, der er set knap 500.000 gange, fået over 55.000 nedadvendte tommelfingre og små 5.000 i den modsatte retning.

Den modtagelse gjorde Jimmy Kimmel så grin med i går ved at læse nogle af de – temmeligt grovkornede – kommentarer til videoen højt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det sætter en tyk streg under, at Jimmy Kimmel er af den gamle skole, der vitterligt ikke har forstået, hvad det hele egentlig drejer sig om. Han sammenligner for eksempel spilstreaming med at se på andre lege i haven.

Men Jimmy Kimmel overser fuldkommen, at spilstreaming ikke bare er at se på nogle helt random amatører lege. Det er – også – at se på professionelle gamere, der i årevis har trænet for at mestre en række teknikker og det taktiske mindset, gaming ofte kræver. Ikke ulig de kvalifikationer, en fodboldspiller for eksempel skal besidde.

Ikke alene er spilstreaming og esport en enorm kultur, hvilket YouTube Gaming også vidner om, det er også en industri med stadigt voksende spilpræmier og publikumsopbakning, både online, live og i tv. Fra næste mandag begynder TV 2 Zulu eksempelvis at streame og kommentere esport i fjernsynet.

Det er efterhånden svært, at tage folk, der ikke tager gaming seriøst, seriøst.

Læs også: Spiltrailer: Sindssyg Madden-film med Christopher Mintz-Plasse, Dave Franco og en T-Rex

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af