Kickstarter bryder egne regler og starter kampagne for at hjælpe syriske flygtninge

Kickstarter bryder egne regler og starter kampagne for at hjælpe syriske flygtninge

Mangt et kreativt projekt og genial gadget er blevet realiseret takket være crowdfundingsitet Kickstarter. Det skyldes, at sitets regler foreskriver, at projekterne skal være af kreativ karakter.

Men netop disse regler omgår Kickstarter nu, hvor de indleder en kampagne for at samle ind til flygtninge fra Syrien, der er blevet fortrængt fra deres hjemland.

Det gør de på foranledning af Hvide Hus-officials, der samler ind på vegne af FN.

Indtil videre har kampagnen indsamlet over 750.000 dollar på små 20 timer – hvilket er rigtig meget for en Kickstarter-kampagne, hvor gennemsnittet for en afsluttet kampagne ligger på 18.000 dollar. Modsat andre kampagner er der ikke et minimumsmål, der skal nåes for kampagnen, og alle indsamlede penge bliver således overført til FN.

Ifølge Huffington Post er kampagnen en nødvendig, men enkeltstående afvigelse fra regelsættet, simpelthen på grund af det enorme omfang af den syriske krise.

Læs også: Verdens letteste smartwatch: Pionererne Pebble lancerer deres første runde ur

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af