Nyt datingsite matcher folk med samme Disney-præferencer

Nyt datingsite matcher folk med samme Disney-præferencer
Foto: Disney / 'Wall-E'

Alle mulige og umulige tjenester tilbyder at matche magesøgere på et hav af forskellige parametre: Træning, hjernekapacitet, bacon-præferencer. Så hvorfor egentlig ikke matche folk på baggrund af deres Disney-præferencer?

Det har været idéen bag sitet Mouse Mingle, hvis primære formål er at knytte personer med tætte forhold til Disney-universet samme med ligesindede. Og tilsyneladende er interessen stor. I hvert fald har sitet været nede på grund af overbelastning.

Om det mest af alt bare er en gimmick, er lidt svært at sige, men datingsitet fungerer, som sådan et nu skal – bare med et touch af tegnefilmsmagi. Det koster 13 dollar at være med og så er det ellers bare at uploade et billede, hvor man ligner en skønhed eller et udyr.

Det er dog nok kun et spørgsmål om tid, før Disney lægger sag an mod tjenesten. Hvis der skal laves datingtjenester i Disney-universet, skal de nok selv lave dem.

Læs også: Disney starter europæisk streamingtjeneste: ‘Junglebogen’, ‘Snehvide’ og hele Pixar-kataloget

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af