Fra Jobs til Zuckerberg: Fem tech-moguler og deres kompromisløse tøjvalg

Fra Jobs til Zuckerberg: Fem tech-moguler og deres kompromisløse tøjvalg

I går fik vi syn for sagen: Mark Zuckerberg har ikke andet tøj at gå i, end de grå mørkegrå t-shirts og matchende hoodies, man altid ser ham i. En ultrasimpel dresscode er han ikke ene om at betro sig til – det er der rigtig mange i techbranchen, der gør. Og det er altså ikke fordi tech-entreprenører er nørder, der er dårlige til at vaske tøj.

De fleste holder det simpelt og ensartet primært for at sende et klart, simpelt og ufarligt budskab om deres virksomhed og så simpelthen for at spare tid foran spejlet om morgenen. Og sidst men ikke mindst, skal det være tøj, de føler sig godt tilpas i.

Og det princip er ikke enestående for Mark Zuckerberg. Listen over tech-entreprenører, der følger samme beklædningsstringens er lang. Vi har udvalgt fem af dem her.

Bemærk i øvrigt listens eklatante mangel på kvindelige tech-topchefer – det er et helt andet issue, som Politiken i dag har sat et anbefalelsesværdigt fokus på.

11242204_10102213598502651_8844763194612103317_o

 

Mark Zuckerberg

Look: Koksgrå t-shirt, evt. med lidt mørkere hoodie

Mark Zuckerbergs signatur-look er ikke et, han er født med. I 2009 var det for eksempel hans målsætning at gå med slips hver dag for at signalere over for medarbejderne, hvor seriøs han var omkring Facebook midt i et kriseår.

Siden er han dog landet på én meget distinkt stil, som de fleste nok har spottet ham i: Den grå t-shirt og hoodie, som han både har på derhjemme og på arbejdet. Til mere formelle lejligheder ejer han dog jakkesæt.

Det vigtigste ved Mark Zuckerbergs tøjvalg er at signalere over for omverdenen, at han bare er en regular guy, der ikke hæver sig over brugerne på det sociale medie eller Silicon Valleys . Det er anonymt og tidløst, samtidig med at det på Mark Zuckerbergs skuldre er blevet ikonisk. Samtidig siger Zuckerberg selv, at han ikke gider bruge tid på »fjollede beslutninger som tøj og morgenmad«, så han holder sig til samme dresscode, dag ud og dag ind.

Soundvenue 1 / 5 Soundvenue