YouTubere styrer Agent 47 i kød og blod i en virkelig version af ‘Hitman’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som en del af opvarmningen til ‘Hitman’, der udkommer på fredag, har Io Interactive lavet en yderst velgennemført video, hvor spillets hovedperson Agent 47 er omdannet til kød og blod, der skal gennemføre en mission i et ægte palæ i Devon.

Fire YouTubere og Jane Perry, der lægger stemme til spillets handler Diane Burwood, blev inviteret til at sætte sig i Agent 47’s øresnegls sted. På afstand skulle de guide Agent 47 (yep, det er hans originale stemme) gennem banen og instruere ham i, hvordan han i stilhed skulle pacificere og dræbe vagter og ansatte. Du kan se, hvordan de gjorde det HER.

Videoen er udført med hjælp fra Realm Pictures, der blandt andet har taget del i den virale video om den britiske pige, der må på flugt for krigens gru og to virale videoer af real life-FPS-spil.

Det er ikke den første alternative teaser for spillet. For eksempel har Io Interactive også lavet en trailer, der minder mere om en grafik over Agent 47’s værktøjskasse end en egentlig trailer.

Læs også: ‘Hitman’ rører en solid dosis action i coolness-gryden i ny trailer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af