Game of Puns: Familien Bolton fortsætter ufortrødent hundemadsproduktionen

Game of Puns: Familien Bolton fortsætter ufortrødent hundemadsproduktionen

‘Game of Thrones’ fulgte op på sidste uges liiidt slatne åbningsafsnit med en af de mere kolde og mørke episoder med fokus på Norden – 100 procent befriende Dorne-frit. Vi har samlet de bedste puns, memes og kommentarer fra Twitter, Imgur og Reddit for at samle op på ugens afsnit.

Her skal det naturligvis nævnes, at det følgende er 100 procent spoilerfyldt og læser du videre uden at have set afsnit 2 i sæson 6 – så er du selv ude om det.

Udover både et enkelt fædredrab, hele to brødremord og dobbelt op på knuste kranier mod slotsmure, så fik vi også revolutionerende karakterudvikling…

HodorWillis

 

For slet ikke at tale om et gensyn med denne løgnhals…

KnowNothingJon

 

Politikken er tilbage i King’s Landing

Sæsonens afsnit 2 bragte os omkring stakkels prinsesse Myrcellas begravelse, hvor hendes onkel/papfar Jaime Lannister stod ansigt til ansigt med ypperstepræsten High Sparrow og måske fik øjnene op for, at situationen denne gang ikke bare kan klares med et veleksekveret stik i ryggen.

For der er igen gået politik i den i King’s Landing, men for andre end dem, der hidtil har været tættest på tronen. Som High Sparrow så præcist beskriver det: »Who are we? Everyone of us is poor and powerless, and yet together, we can overthrow an empire.«

Hmm, hvem er det nu lige, det lyder som? FEEL THE BERN!

HighSparrow

 

BernieSparrow

 

De ligner tilmed hinanden påfaldende meget.

FeelTheBern

 

De to er faktisk så ens, at Above Average har lavet en quiz om hvem, der har sagt hvad: Bernie Sanders eller High Sparrow. Den er overraskende svær.

Kasper er tilbage på Borgen

Vi bliver ved politikken i den blodige ende af skalaen. For gårsdagens afsnit bød også velkommen til Pilou Asbæk i ‘Game of Thrones’. Han lægger hårdt fra land med lidt godt, gammeldaws brødremord på kongeslottet.

Således genopliver Pilou Asbæk i rollen som Euron Greyjoy ikke bare Kasper fra ‘Borgen’, men minsandten om han ikke også finder plads til at kanalisere røvhuls-Didrich fra ‘1864’.

   

Vi krydser fingre for, at Euron gør lynkarriere som konge. Og holder ryggen nogenlunde fri for daggere.

Guess who’s back

Afsnittet sluttede selvfølgelig med det der øjeblik, som ingen – INGEN – havde set komme.  

JonSnowChrist

 

Det havde internettet naturligvis stærke følelser omkring:

 

Boltons stolte hundemadsproduktion

Lidt længere syd på var der halløj på slottet. Ramsay Bolton kunne mærke tæppet forsvinde under aspirationerne om at overtage farmands hverv. Så han gik muligvis en anelse amok. Udover at myrde far Roose, lod han også de famøse hunde klare papmor Walda og dennes nyfødte mulige arving. Således fortsatte han den Bolton-familiens (nu reduceret til én person) stolte tradition med at producere hundefoder af høj kvalitet.

BoltonDogChow1

 

Til gengæld nåede Roose lige på falderebet at bringe forudanelser om Ramsays egen skæbne: »If you act like a mad dog, you will be treated like one«, efter Ramsay havde luftet idéer om at indtage Castle Black for at dræbe Jon Snow. Note: Skøre hunde har det med at blive aflivet og genanvendt som sæbe.

Hvorom alting er, er der i sandhed lagt op til et showdown mellem Nordens bastardunger. Lllllet’s get ready to rumbleeee!

BastardBowl1

Melisandre vinder internettet

Melisandres karakter har ikke altid været en publikumsfavorit. Hvad snakker jeg om? Hun har aldrig været en publikumsfavorit. Hun fik en pæn stak krydser i den sorte bog, da hun fødte en morderisk røgsky ud, der myrdede Renly Baratheon, da hun vildledte Stannis Baratheon til at udkæmpe en håbløs krig og ikke mindst da hun nudgede selvsamme Stannis til at Jean d’Arc’e sin egen datter.

Hvis man leger med ild, så pisser man i sengen, hvilket man også må formode hun har gjort efter slutningen af første afsnit – i hvert fald hvis man skal tro beretningerne fra de danske plejehjem. Om det er sengevæderiet, der har fungeret som en tilpas strafudmåling eller internettet bare har glemt, hvad hun tidligere har bedrevet er ikke til at sige. Men nu er hun i al fald tilgivet.

 

Det tæller selvfølgelig også op på karmakontoen, at hun pludselig begynder at vise menneskelige træk og gør Løgridderen – og hele seriens karaktergalleri – en tjeneste ved at banke noget liv i den dolkede Lord Commander. Og så topper hendes virkelige personificering Carice van Houten tilmed med dette tweet:

 

Ja, Melisandre. Du er indtil videre tilgivet. Vi glæder os i al fald til at se, hvad kombinationen af Sne og Ild (get it? ‘Ice & Fire’) kan udrette. Nu er banen er virkelig kridtet op til et par hårdtpumpede afsnit:

 

Læs også: Game of Puns: Daenerys får brug for et allerhelvedes stort visitkort

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af