‘Rick and Morty’-universet matcher Kendrick Lamars ‘Swimming Pools’ imponerende godt

Klip fra én af tidens allerbedste animationsserier, ‘Rick and Morty’ og Kendrick Lamars 2012-hit ‘Swimming Pools (Drank)’ skriger ikke umiddelbart på at blive parret.

Ikke desto mindre fungerer kombinationen fantastisk, måske fordi de meget tydelige temaer dødsdruk og bedstefædre, går igen i begge ingredienser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mashuppet er lavet af YouTube-kanalen isthishowyougoviral (aka. Mylo The Cat, der har sneget sig med på billedet), der laver et hav af fremragende mashups. Hvis du sidder og sukker efter en overspringshandling, så er sammensmeltningen af The Muppet Show og old school hiphop klart din opmærksomhed værd i et par timer.

Begge sæsoner af Adult Swim-serien ‘Rick and Morty’ har for nylig fået premiere på den danske Netflix – og er helt sikkert et kig værd.

Læs også: Internet-guld: Sammenklippet Barack Obama nailer Desiigners banger ‘Panda’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af