Fem NorthSide-aktuelle artister, du bør følge på Snapchat

Fem NorthSide-aktuelle artister, du bør følge på Snapchat

Snapchat er fremragende, hvis man gerne vil tættere på kunstnerne og se hvordan livet på landevejen og bag scenen er. Derfor har vi i anledning af NorthSide gjort det researchtunge slid og fundet en alle de kunstnere frem, der har en profil på Snapchat.

Her har vi fundet fem af dem frem, der mestrer det sociale medies ædle kunst og er et follow værd.

13392092_1114423158599690_9038416808817564898_o

Velvet Volume / Facebook

Velvet Volume

De tre Lachmi-søstre snapper ikke voldsomt meget, men når de gør er det ofte et hurtigt kig ikke bare bag kulissen, men også bag den seriøse rock-attitude. Der lander et godt mix af opdateringer fra produktionsøvere og fjollede små videoer.

VelvetVolume

Snapchat: velvetvolume

 


maxresdefault

Ruban Nielson / YouTube

Ruban Nielson – Unknown Mortal Orchestra

Den new zealandske/amerikanske forsanger og guitarist i Unknown Mortal Orchestra tager indimellem sine følgere med ind i det hellige backstageliv, som for eksempel da de for nylig øvede til Conan og fremførte en fabelagtig funky version af Grateful Dead’s ‘Shakedown Street’.

RubanNielson

Snapchat: Ruban.nielson

 


13391642_1064949606925283_3808672316528712043_o

Lukas Graham / Facebook

Lovestick – Lukas Graham

Hvad enten man kan lide Lukas Graham eller ej, så er alle fire bandmedlemmer faktisk et follow værd. De er gode til at lave nede på jorden og selvironiske opdateringer fra det temmeligt overdådige liv, de lige nu lever.

Lovestick aka. Mark Falgren er klart den mest aktive af de fire og det er en fornøjelse at se snappe med samme oprigtighed fra gryderne på både Sølund Festivalen til et helt fyldt Wembley Stadium.

LoveStick

Snapchat: markfalgren

 


shens-awh-0699

Samm Henshaw / Chuff Media 

Samm Henshaw

Britiske Samm Henshaw er umiddelbart en af NorthSides mere ukendte internationale bookinger, men det skal nok ændre sig. Han er nemlig beriget med en fantastisk soulet stemme og et knivskarpt popøre, der får fløden til at flyde i krop og sjæl. Derudover er han blevet samlet op af Beats 1, så mon ikke han nok skal bryde lydmuren inden alt for længe.

På Snapchat beretter han mest fra livet på tour, men også om alt fra Gud til PlayStation 4.

SammHenshaw

Snapchat: sammhenshaw

 


tumblr_o7jfthQiRB1r4r9pwo1_12801

Yelawolf / yelawolf.com

Yelawolf

Tænk en kridhvid, radmager, overtatoveret sump-version af DJ Khaled, så har du Yelawolf aka. Michael Wayne Atha. I stedet for jetski kører han på pimpede choppers og i stedet for champagne og Ciroc drikker han bajere. Masser af bajere. Blandt andet med Kid Rock og modeller på en båd. Det er så sydstats-kliché som det kan blive, men det er fantastisk underholdende.

Han har tilmed også sine egne catchphrases. Væn dig eksempelvis til ‘fuckin gettinit!’. Hans Snapchat består af et godt mix af koncert/studie/turné-videoer.

Yelawolf

Snapchat: slumericanceo

 


Foto: Morten Rygaard

Foto: Morten Rygaard

Alle de andre

For en god ordens skyld kommer her den fulde liste over de NorthSide-kunstnere, vi kunne finde Snapchat-profiler på, så du kan følge din yndlingskunstner:

Bloc Party – bloc.party

Blossoms – blossomsband

Digitalism – DIGITALISMLIVE

Flume – FLUMECHAT

Jake Bugg – jakebuggomo

Jamie Lawson – jamielawsonuk

Lukas Graham – lukasgraham
Daugaard – k_daugaard
Lovestick – markfalgren
Magnúm – magnumonphire

Malk de Koijn – TueTrack72

Samm Henshaw – sammhenshaw

Scarlet Pleasure – scarletpleasure

The Minds of 99 – themindsof99

Unknown Mortal Orchestra – Ruban.nielson

Velvet Volume – velvetvolume

Wilco – wilcohq

Yelawolf – slumericanceo