Nick Offerman og far fisker sammen på Offerman’sk manér i anledning af Fars Dag

Nick Offerman og far fisker sammen på Offerman’sk manér i anledning af Fars Dag

Nick Offerman har efterhånden længe stået som symbolet for en mandig mand, der ikke lader sig rive med af sine følelser – med mindre de følelser vækkes af bacon.

Alligevel viser den seneste video i ’My Tales of Whisky’-serien, et samarbejde mellem Nick Offerman og whiskey-producenten Lagavulin, en blødere side af manden. Videoen byder på en heart-to-heart mellem Nick Offerman og farmand, der får talt om alt mellem himmel og jord på en solbeskinnet fisketur.

Og så alligevel ikke helt. Det er jo Nick Offerman vi taler om, trods alt.

Samtalen foregår udelukkende gennem sigende blikke, med tekstede oversættelser for publikum. Det er ikke emner som kærlighed og barndomsminder der vendes, men i stedet gamle Offerman-kendinger som natur, arbejde med træ og brobygning. Ikke metaforisk, men helt fysisk brobygning. Mere specifikt, broen i baggrunden over søen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Videoen slutter af med taglinet »Lagavulin: en gave til far der siger alt, hvad der skal siges.« Det er den seneste i rækken af smart markedsføring for whiskeyen, der omkring julegave-tid bød på Offerman i stilhed foran en pejs i 45 minutter. Far-søn fisketuren er selvfølgelig timet til den amerikanske Fars Dag d. 16. juni.

Selvom den danske Fars Dag lå i søndags, er det da heller aldrig for sent at købe en god flaske whiskey til farmand. Eller måske bare bruge dagen sammen i stilhed.

Det er i øvrigt Offermans rigtige far der deler skærmtid med sønnike – og mon ikke de for øvrigt sidder i en kano, Offerman Jr. selv har snittet?

Læs også: Daniel Radcliffe hos Jimmy Fallon har slående ligheder med alverdens sure gamle damer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af