Trailerpark i DIY-fremtidslaboratoriet: Bliv erstattet af en robot og udspionér dine venner

Trailerpark i DIY-fremtidslaboratoriet: Bliv erstattet af en robot og udspionér dine venner

Trailerpark Festival er igen i år vært for endagskonferencen Trailerpark I/O, hvor de lader nysgerrige interesserede lege med forskellige teknologiske løsninger på fremtidens udfordringer. Et af elementerne ved dette års konference er forskellige laboratorier, hvor man som deltager bliver tvunget til at forholde sig til verdens tilstand og samtidig blive en oplevelse rigere.

Laboratorierne består af en række workshops, der blandt andet omfatter, hvordan man med 3D-printere og laserskærere kan gøre design open source, hvordan man selv kan bygge simple teknologiske anordninger, der eksempelvis kan måle om planter trænger til vand eller et underholdende greb på, hvordan man let kan overvåge og blive overvåget med en parabolmikrofon.

Yderligere tvinger I/O’s labs gæsterne til at forholde sig til, hvordan fremtiden selv for den kreative branche ser ud til at blive overtaget af robotter, hvordan fremtidens tøj ser ud og hvad kunstig intelligens kan gøre ved vores samfund.

Annonceringer til Trailerpark I/O lander drypvis og det endelige program ligger efter planen klar i juli.

Læs også: Trailerpark afslører de første I/O-indslag: Drone-graffiti, 3D-tatoveringer og digitalt kluns

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af