Den ultimative Pokémon GO-accessory forsinket til september

Den ultimative Pokémon GO-accessory forsinket til september

Ikke alle er lige stolte af at spadsere gader og stræder tynde med smartphonen klæbet til hånden i jagten efter Pokémons. Det har ført til mange kreative løsninger for at skjule det faktum, at skabsentusiasterne rent faktisk var på digital monsterjagt. Nogle er eksempelvis gået så langt som frivilligt at lufte hunde, så de lignede nogle, der var beskæftiget med “normale” udendørsaktiviteter.

For at imødekomme dette og for at udrydde den åbenlyse sikkerhedsrisiko ved at gå rundt med blikket stift rettet nedad har Nintendo planlagt at supplere deres hyperpopulære app med en bluetooth-opkoblet wearable device, der giver dig besked med en vibration og lys, når der er en Pokémon eller et Pokéstop i nærheden. Hvis det er en Pokémon, du allerede har i dit Pokédex, så kan du tilmed forsøge at fange den med et enkelt tryk på uret, så du helt slipper for at fiske smartphonen frem.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Devicen hedder Pokémon GO Plus og skulle egentlig være at finde på hylderne fra 31. juli, men er netop blevet forsinket til et ikke nærmere bestemt tidspunkt i september. Den nyhed lander ovenpå et temmelig sløjt halvårsregnskab fra Nintendo, der ikke har været i stand til at omdanne populariteten til yen.

Det skal Pokémon GO Plus forsøge at gøre op med. Prisen på uret bliver omtrent 250 kroner, når det endelig kommer på gaden.

Læs også: Spillemani: Pokémon GO fremhæver menneskers værste – og bedste – sider

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af