De fleste af os har altid en vigtig ledsager med os på festival: Vores smartphones. De bruges til at tjekke programmer, tage billeder, ringe og skrive beskeder. Men rigtig mange af os har også oplevet, at den er gået i stykker eller er blevet væk. Det forsøger Roskilde Festivals samarbejdspartnere i 3 i år at afhjælpe ved at tilbyde alle – ikke kun 3-kunder – at man kan låne en ny i Mobile Aid-boden ved Trade Zone Central på festivalpladsen, ikke så langt fra Pavilion.
I skrivende stund har de udleveret 50 ældre smartphones og 15 sim-kort, der gælder til på mandage, til uheldige festivalgæster. Derudover har de kunne afhjælpe småproblemer som opladere, der driller. De mest gængse skader er ødelagte skærme eller ødelagte opladningsstik ifølge Nina Junker, der er repair manager hos 3 i Mobile Aid-boden.
For 3 har analyseinstituttet Wilke undersøgt danskernes mobilvaner, når de er på festival. Den 1.000 mand høje rundspørge viser ikke overraskende at 80 procent af os tager vores smartphone fra dagligdagen med i stedet for at skifte til en ældre, dummere model. Det gør kun 16 procent, mens de sidste fire ved rundspørgens start ikke vidste.
Yderligere viser undersøgelsen, at en stor gruppe heller ikke forsikrer deres smartphones. 39 procent har nogen forsikring og 14 procent ved ikke, om de har. 3 tilbyder som mange andre teleudbydere forsikring, som man kan oprette med øjeblikkelig virkning. Det koster 89 kroner om måneden, men er gratis i de to første. En del er også forsikret gennem en indboforsikring.
Læs også: 3 har opdateret Crowdsearch med nyttige funktioner, så du ikke bliver væk på Roskilde