Faret vild i Westeros? Navigér ’Game of Thrones’-universet med interaktivt kort

Faret vild i Westeros? Navigér ’Game of Thrones’-universet med interaktivt kort

Sjette sæson af ’Game of Thrones’ er ovre og nye alliancer dannet. Flere og flere af vores yndlingskarakterer har mødtes, men det er ikke altid lige nemt at gennemskue, hvor de mange kaffeaftaler og slagmarker ligger i forhold til hinanden. Nogle gange virker der endda til at være mistænkelig kort distance mellem A og B.

Et af de mest detaljerige ’Game of Thrones’ kort ude lige nu, er Quartermaester.info og det er netop blevet opdateret i forbindelse med sæsonafslutningen.

Påbegyndt tilbage i 2012, bygger den fanbryggede hjemmeside sit fundament på et kort tegnet af fellow fanboy serMountainGoat. Kortet, der blev tegnet ud fra George R.R. Martins bogserie, blev rost af forfatteren selv for at være temmelig god – ud fra det man på pågældende tidspunkt vidste om riget og dets geografi.

quartermaester_map
Quartermaester-kortet

Kortet er ikke blot geografisk hjælpsom, men giver boglæsere og seriekiggere en kortlægning af de mange karakterers rejser rundt i verdenen. Ved at justere sitets skyder kan man endda undgå spoilers, da man selv vælger hvor langt i tv- eller bogserien man vil se detaljer fra.

Forunder karakterstier hjælper kortet med at vise hvilke områder de store huse regerer over, og giver endda et samlet overblik over de mange adelsfamilier der kæmper med i det store slag om Jerntronen. Sitet er baseret på Google Maps-teknologi og alle detaljer er koblet op til Wikipedia, så man kan trykke sig frem til et informationsvæld uden lige.

Så er du typen der ikke helt har styr på hvor King’s Landing ligger i forhold til Highgarden, eller gerne vil pinpointe Meereen for at kunne udregne hvor mange afsnit Daenerys vil være om at krydse det smalle hav.

Og hvis Quartermaesters DIY-stil ikke er helt falder i din smag, men du alligevel leder efter en kortlægning af Westeros, er HBOs eget ledsagerkort til serien et godt bud. Der er således ingen undskyldning til at møde op uforberedt til sæson syv.

Læs også: Efter ‘Game of Thrones’: Frank Hvam er nu officielt et meme

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af