’Overwatch’ introducerer snigskytten Ana, spillets første nye karakter siden udgivelse

’Overwatch’ introducerer snigskytten Ana, spillets første nye karakter siden udgivelse

’Overwatch’ har knapt nok været på markedet i to måneder og allerede tilføjes spillet nyt – og gratis – indhold.

Blizzard meldte allerede sidste år ud, at ’Overwatch’ ville blive opdateret med nye helte og kampområder efter spillets lancering. Nu er den første karakter varslet, en veteran snigskytte med navnet Ana.

Meldingen om Ana blev ledsaget med en oprindelseshistorie der afdækker at hun er et af Overwatchs stiftende medlemmer og mor til karakteren Pharah. Desuden har et showdown med et af spillets øvrige karakterer, Widowmaker, efterladt Ana med klap for højre øje.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ved at skrive Ana ind som del af det eksisterende karaktersortiment, undgår hun at stikke ud som new kid on the block. Hun er måske en ny tilføjelse til ’Overwatch’, men gammel kending blandt spillets karakterer.

Ana placerer sig som Support-karakter mellem de oprindelige 21 helte, og har fået tildelt tre ud af tre stjerner i vanskelighedsbedømmelse. Hun bliver altså ikke en nem karakter at arbejde med – men kan højst sandsynlig være en vigtig del af holdet når først man lærer at styre hende. Kategoriseringen afspejles i Anas våbenarsenal, der består af tre offensive langdistancevåben og en boostende evne.

Først og fremmest er Ana snigskytte og bærer som det primære våben en biotisk riffel der heler holdspillere og skader fjender. Arsenalet består desuden af en biotisk granat og en omgang søvndart, der slår fjenden ud i seks sekunder. Anas særlige evne er at give en medspiller et Nano Boost der forvandler dem til midlertidige supersoldater.

Blizzard har endnu ikke bekræftet en lanceringsdato for Ana, men karakteren vil være tilgængelig som gratis tilføjelse til alle udgaver af ’Overwatch’ inden længe. 

Læs også: Anmeldelse: ‘Overwatch’ rammer alle de rigtige knapper i en udtærsket genre

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af