Brutalt ærlig spoof-trailer til ‘No Man’s Sky’ siger, hvad alle tænker

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den måtte jo komme. Frustrationerne omkring ‘No Man’s Sky’ har hobet sig op, så den naturligt efterfølgende honest trailer, er temmeligt brutal. Spillet bliver kaldt en funktionsrig pauseskærm og en enorm misset mulighed og følger op med at sige, at Hello Games løj om de funktioner, der ville indgå i spillet.

Noget kunne tyde på, at Smosh Games med deres honest trailer rammer hovedet på sømmet hos deres læsere. Det eneste, der er mere ubarmhjertigt end selve traileren, er nemlig kommentarerne fra YouTube-brugerne: »’No Man’s Sky’ was the most dissapointing thing since my son,« skriver én. Av.

Til de frustrerede kan det dog nævnes, at der er en ny PlayStation 4-patch på vej til ‘No Man’s Sky’. Spørgsmålet er, om det allerede er too little, too late.

Læs også: Kommentar: Efter mordtrusler – derfor gør spil-preorders dig til et hypemonster

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af