En fjernbetjening mindre at lede efter: Apple TV’s iPhone-fjernbetjening er landet

En fjernbetjening mindre at lede efter: Apple TV’s iPhone-fjernbetjening er landet

Det nye Apple TV er lidt af en genistreg, men hvorfor man partout skulle bruge den (ellers også geniale) medfølgende Siri-styrede fjernbetjening, når rigtig mange i forvejen har en velfungerende iPhone i lommen, har hidtil fremstået som lidt af et mysterie. Til Apples store udviklerkonference, WWDC, i juni fik vi endelig lovning på en fjernbetjenings-app til iPhone.

Den er landet nu. Den ligner med sine funktioner fjernbetjeningen: Den er bygget op med en touchpad nederst og en række knapper, der kan navigere i Apple TV-apps, spole osv. Derudover kan man også søge med den ved at tale til den, som man gør til Siri på den egentlige fjernbetjening. Men med iPhone-appen får man også mulighed for at søge med tekst, hvilket gør det lidt mere belejligt for de, der ikke gider sidde og pludre til sin fjernbetjening.

Da gaming er blevet et centralt element af Apple TV, kan fjernbetjenings-appen naturligvis også bruges som controller på samme måde, som den fysiske fjernbetjening.

Appen kan hentes HER.

Læs også: Det nye Apple TV er kommet til Danmark, men uden stemmestyring i første omgang

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af