Chance the Rapper, Lena Dunham og Miley Cyrus reagerer på nattens præsidentdebat

Chance the Rapper, Lena Dunham og Miley Cyrus reagerer på nattens præsidentdebat

De amerikanske præsidentdebatter er en slags højtid på Twitter, kun overgået af hvert eneste afsnit af ‘Den Store Bagedyst’. Det var også tilfældet i nat dansk tid, da den første af slagsen i årets valgkamp blev skudt i gang – det var den mest tweetede debat nogensinde.

Her mødtes Hillary Clinton og Donald Trump for første gang i en 90 minutter lang debat, der både kom omkring ISIS, kandidaternes temperamenter og Trumps slagord law and order, der hurtigt blev til jokes om tv-serien ‘Law & Order’.

Det var grimt – som det altid er. Der blev afbrudt, der blev råbt, der blev grinet hånligt, der var coke-beskyldninger (fordi Trump snøftede adskillige gange i debattens løb), der var fatshaming, der var cyberbullying. Alt i alt: Pissegodt, fordummende reality-tv.

Det havde en lang række kunstnere og tv-personligheder en holdning til, og ikke overraskende, var de primært på Demokraternes vogn, som showbiz som regel er.

Der tegner sig et billede af tre forskellige reaktioner:

Dem, der virkelig er skræmt over Donald Trump.

Dem, der synes begge kandidater er problematiske og hele cirkusset belastende.

Og dem, der ikke kan gøre andet end at grine desperat af situationen.

På den lyse side er der kun 42 dage til det hele er overstået.

Læs også: John Oliver spidder Donald Trumps skandalefortid i nyt fantastisk segment

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af