Sand i maskineriet på ’ReCore’, der dog vinder på postapokalyptisk charme
Det smager lidt af Reys ensomme ørkenliv i ‘Star Wars: The Force Awakens’, når du kæmper dig vej gennem et ørkenlandskab befolket af ondskabsfulde robotter, der vil dig til livs. Forskellen er bare, at du i ReCore har en robothund og ikke BB-8 ved din side.
’ReCore’ er et klassisk open world-spil, der på samme måde som for eksempel ’Skyrim’ og ’Destiny’, lader dig klare dungeons, puslespil og hvad der ellers hører sig til. Sammen med din trofaste robot, er det op til dig at finde ud af hvad der er sket med menneskenes planer om overlevelse.
Historien
’ReCore’-universet minder om en blanding af Star Wars og Destiny. Hele historien starter hos hovedpersonen, Joules Adams, der netop er vågnet op på planeten Far Eden efter mere end 200 års søvn.
Hendes far var en af videnskabsfolkene bag den transformation, som Far Eden skulle være undergået mens menneskene sov. Planeten skulle gøres beboelig for menneskene, men de Corebots, der skulle have stået for det, er i mellemtiden gået amok, og Far Eden ligger nu øde hen som en sandet, død planet.
Joules’ eneste ledetråd er en række lyd- og videoklips fra hendes far, som sammen med stort set alle andre mennesker, er forsvundet.
Med dette udgangspunkt drager du, som Joules, ud på Far Eden, bevæbnet med din riffel, et exosuit og sin trofaste hundelignende Corebot, Mack, for at finde ud af hvad der er gået galt.
Den verden du begiver dig ud i er åben, men som det klassiske sandkasse-spil udfoldes historien gennem en række missioner, som er highlightet på dit kort. Der er sidemissioner, men kun i form af frivillige dungeons og udfordringer, som giver nye og bedre items til dig og dine Corebot-venner. Joules’ forhold til sine Corebots er med til at gøre historien hyggelig og mere børnevenlig, og får den i nogle tilfælde nærmest til at minde om en ‘Toy Story’-film.
Gameplay
Grafikken er lækker at se på, og universet er yderst tilfredsstillende at begive sig ud i for enhver nørd, der elsker den postapokalyptiske stemning blandet med sci-fi. Flere gange flød tankerne over på begyndelsen af ‘Star Wars: The Force Awakens’, hvor Rey samler skrot i ørkenen.
Ved hjælp af Joules exosuit, er det muligt at foretage et double jump og give et boost fremad. Det kræver lidt tid at mestre, men giver en meget tilfredsstillende fornemmelse, når du overvinder en horde af onde Corebots ved hjælp af din hoppen og boosten frem og tilbage over ørkenens sandbanker.
Corebots kommer i flere forskellige farver. Farverne symboliserer den type energi, som kernen (eller core), der driver robotten, udgiver. Tilsvarende kan dit våben skyde med forskellige farver laserstråler. Match farven på din laser med farven på Corebottens kerne, så giver du mest skade. Denne funktion på dit våben, giver et ekstra element til dine kampe, og sammen med dine bevægelsesmuligheder, er hele oplevelsen af at nedkæmpe de onde Corebots, særdeles tilfredsstillende.
Ud over dit våben, har du også en række venlige Corebots til din rådighed. Det er dine tro følgesvende, som både hjælper dig i kampe, men også hver især har specielle evner, som hjælper dig igennem dungeons og puslespil. Eksempelvis er der en af robotterne, som kan smadre sten og genstande og give dig adgang til passager, der ellers var spærret af. En anden kan trække dig højt op over Far Eden ved hjælp af særlige skinner, som er placeret rundt omkring på kloden og i dungeons.
Undervejs finder du materialer og planer, der er med til at udvikle dine hjælpe-Corebots og gøre dem kraftigere og mere magtfulde. Det er et fedt aspekt af spillet at skulle samle de rigtige materialer for at kunne opgradere dine følgesvende bedst muligt. I takt med, at du opgraderer dine Corebots, skifter de også udseende og farve.
Selvom du, ved hjælp af Joules’ exosuit, kan booste dig frem i små intervaller, er løbedistancerne ofte ret lange, og det ville have været fedt med et mount af en form, så de lange rejser gik lidt hurtigere. Det er en lille ting, men det virker fjollet at skulle booste dig frem i små intervaller, nogle gange op til 20-30 gange, før du er nået til din destination. Dette er en lille detalje, men desværre blot en af mange.
Et andet eksempel er, at du ikke kan sætte en markør på dit kort, og på den måde vide, hvor du skal løbe hen. Derfor må du hele tiden ind og ud af menuen for at åbne dit kort og se hvor du er. Det tager tid, og med tiden bliver det rigtig irriterende.
Derudover er spillet stadig smækfyldt med bugs, og det er for eksempel ikke unormalt at du pludselig falder igennem en klippevæg og falder ned i et uendeligt tomrum, indtil du til sidst dør. Det har der været meget brok over på internettet, så forhåbentlig kommer der snart en opdatering, der fikser nogle af de små huller i spillet. Lad os så håbe, at en sådan opdatering også kan løse de ulideligt lange loadingtider, der i nogle tilfælde nærmere sig halvandet minut.
Endelig dom
’ReCore’ er et rigtig sjovt og hyggeligt spil at spille. Joules’ forhold til sine Corebots giver en afslappet stemning i spillet, og det komplimenterer fint den ellers alvorlige historie, der udspiller sig, som spillet skrider frem. Kombinationen af din forskelligfarvede laser og dine akrobatiske exosuit-evner, giver et varierende gameplay, og når dine Corebots og deres evner bliver smidt ind i puljen, så er der mange timers underholdning i ’ReCore’.
Desværre kommer ’ReCore’ ikke helt i mål, da der er små irriterende detaljer, som hurtigt bliver frustrerende hvis du spiller i længere tid. Det er en stor verden Joules befinder sig i, og når jeg ikke kan få en retningsmarkør på mit minimap, så vil jeg i det mindste have nem adgang til et større kort over landskabet.
’ReCore’ virker desværre til at være lanceret en smule for tidligt. Ud over de små designfejl i interfacet og de alt for lange loadingtider, så er der simpelthen for mange bugs. Det kan selvfølgelig løses med en fremtidig opdatering, men det burde ikke være så slemt som det er.
Godt
+ God historie
+ Flot verden
+ Varierende gameplay
Skidt
– Dårlig menu
– Lange loadingtider
– For mange bugs