Snapchat skifter navn og introducerer Google Glass-agtig solbrille

Snapchat skifter navn og introducerer Google Glass-agtig solbrille

Der har længe været spekulationer om det, men nu er det altså officielt: Snapchat hedder ikke længere Snapchat, når man refererer til firmaet bag. Det hedder nu bare Snap Inc. Det sociale medie hedder dog stadig Snapchat.

Navneskiftet kommer samtidig med lanceringen af Spectacles: Snap Inc.’s første fysiske produkt. Spectacles er solbriller med et lille indbygget kamera, der med et tryk optager ti sekunders-videoklip, som bliver udploadet til dine Minder i Snapchat. Herfra kan du så dele dem som et almindeligt snap.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kameraet optager i 115 grader, hvilket er mere end linsen i dit kamera og mere end din skærm kan vise. Det betyder formodentlig, at Snapchat arbejder på at man kan lave og se vidvinkel-snaps, som der også fremgår et eksempel på på Spectacles hjemmeside.

Brillerne og kommer i første omgang i tre farver, sort, blågrøn og coral, og vil koste 130 dollars, men de bliver formodentlig svære at få fingrene i. Ifølge et interview i Wall Street Journal siger Snap Inc.’s CEO Evan Spiegel at de vil komme til salg i løbet af efteråret, men med begrænset distribution.

Læs også: Syv ubarmhjertige features: Se din Snapchat-taberscore og alle likede Facebook-billeder

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af