Året ifølge ‘FIFA’-verdensstjernen August “Agge” Rosenmeier: »Pokémon GO skal bare glemmes«

Artikelserie: En række af landets mest markante personligheder inden for film, musik, mode og tech fortæller i løbet af december om 2016 set gennem deres øjne.

I dag giver den 20-årige tidligere verdensmester i ‘FIFA’ i 2014 og 2015 (og forsvarsspiller på B 1908 i Danmarksserien) August “Agge” Rosenmeier sin version af 2016 – et år, der både har landet ham en kontrakt som professionel ‘FIFA’-spiller med Paris Saint-Germain eSports og har bragt en sejr i verdens første turnering for ‘FIFA’-spillere på klubhold med sig. Men året startede mildt sagt ringe.

Hvad var årets største skuffelse for dig?

»Da jeg røg tidligt ud til VM i New York i marts. Jeg var højest seedet til turneringen og mit spil op til turnering havde været noget af det bedste, jeg selv længe har følt, jeg har spillet, men da turneringen så startede røg rytmen hurtigt ud af mig og jeg måtte ryge ud på et hjørnespark i slutminutterne. Det var godt nok forfærdeligt.«

Hvornår var du mest ude og skide i 2016?

»Jamen, jeg startede året med at være indlagt på Hvidovre Hospital med blindtarmsbetændelse, hvor jeg skulle opereres. Jeg blev udskrevet nytårsaften, men måtte ikke rykke mig ud af sengen. Det var simpelthen en af de værste måder, jeg kunne starte det nye år på.«

August Rosenmeier poses for a portrait in Copenhagen, Denmark on October 17, 2016 // Jesper Gronnemark/Red Bull Content Pool // P-20161018-00087 // Usage for editorial use only // Please go to www.redbullcontentpool.com for further information. //
Foto: Jesper Grønnemark/Red Bull Content Pool

Hvilket nyt talent imponerede dig i løbet af året?

»Kasper Dolberg fra fodboldklubben Ajax Amsterdam. Han blev rykket op i sommers, hvor han har været nøglespilleren, til trods for han vist nok kun er 19 år gammel og dermed var en af de yngste i truppen. Han har gjort det rigtig godt for en af Hollands bedste klubber, og fået landsholdsdebut og det er utroligt imponerende taget hans alder in mente. Ud over fodbolden vil jeg også nævne Phlake, som har lavet et sindssygt album i form af ‘Slush Hours’.«

Hvilken trend fra 2016 skal vi bare glemme hurtigst muligt?

»Pokémon GO skal bare glemmes. Paradoksalt nok, når det kommer fra en gamer, men jeg må indrømme det aldrig fangede mig, og jeg var mildest talt overasket over, at folk var så oppe og køre over det, og var villige til at gå rundt i flere timer uden for for at fange Pokémons. Det bliver et nej tak herfra.«

august-agge-rosenmeier
Foto: Michael Tærsbøl Jepsen/Red Bull Content Pool

Hvilken live-oplevelse husker du særligt?

»Jeg husker særligt da jeg var inde og se PSG vs FC Basel i VIP Loungen på Parc Des Princes. Det var virkelig fornemt, og så høj klasse at opleve og være i samme rum som de største kanoner i Paris. Efterfølgende hilste jeg på præsidenten og var nede på banen og når man som selv relativt seriøs fodboldspiller – også på den rigtige bane – oplever Parc Des Princes kulisse nedefra, må man erkende det er en kendelse større end Sundby Idrætspark, hvor jeg selv spiller fodbold til dagligt.«

»Hvilken YouTube-video lå du flad af grin over?«

»Jeg har godt nok ligget flad af grin over mange videoer, men skulle jeg vælge nogle af mine favoritter må det være fra ‘Klovn’ eller ‘Langt Fra Las Vegas’. Det er gamle klip, men de holder altså. Specielt den video med Frank Hvam som spiller med Göstas Pingen Pongen. Jeg kan se det klip om og om igen og stadig have det lige så sjovt.«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis dit år var en sang, hvilken ville det så være?

»’All The Way Up’ med Fat Joe. Nok fordi jeg føler jeg har taget et stort skridt op ad karrierestigen i forhold til mit nye skifte til Paris Saint-Germain og en forlænget aftale med Red Bull.«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af