OM TELOLET OM: DJ Snake og Martin Garrix gør en indonesisk joke til julens største meme

OM TELOLET OM: DJ Snake og Martin Garrix gør en indonesisk joke til julens største meme

Forvent at se frasen om telolet om som kommentarer over alt i dine sociale feeds i de kommende par uger. Lige nu spreder spam-memet sig som en steppebrand, der startede i Indonesien og har spredt sig via DJ Snake, Martin Garrix og Zedd blandt andre.

Bag memet ligger der et stykke indonesisk historie om busser og gadebørn. Det er udbredt blandt buschauffører i Indonesien at pimpe deres horn, så de vækker mere opsigt i den travle trafik. Blandt børn på gaden og ved busstationer er der gået sport i at få buschaufførerne til give et par klem i hornet, som når vi på vore breddegradder gestikulerer med en basarm i modsat retning for at få lastbilchauffører til at dytte. Om telolet om betyder nogenlunde direkte oversat hr, dyt i hornet, hr.

De indonesiske unger har nu besluttet sig for at oversvømme YouTube, Instagram og Twitter med frasen for at opnå en slags virtuelt dyt i hornet fra deres idoler. Og noget tyder på, det er ved at lykkes. Store EDM-stjerner som Martin Garrix, DJ Snake og Zedd har alle tweetet om frasen, som en slags anerkendende nik til internettets Jakarta-kids.

Du kan få en mere uddybende forklaring på memet her:

Læs også: Otte memes, der definerede 2016: Mikro-Drake, Evil Kermit og Frank Hvam i ‘Game of Thrones’