»Velkommen til finaleafsnittet af White House Correspondent’s Dinner.«
Sådan startede komiker og korrespondent på ‘The Daily Show’ Hasan Minhaj sin værtstale til dette års White House Correspondent’s Dinner. Den årlige begivenhed – der går helt tilbage til 1921 – hvor den politiske presse i Washington både hylder og gør grin med sig selv, var bestemt anderledes i år. Først og fremmest, fordi Donald Trump havde meldt sit afbud som den første præsident siden 1981, hvor Ronald Reagan måtte blive hjemme og pleje nogle alvorlige sår efter et mordattentat blot uger forinden. Sidst en præsident meldte afbud uden lægeerklæring var Richard Nixon i 1972 – som ligeledes var i selverklæret krig med pressen.
Men stemningen omkring begivenheden har også været anderledes i år. White House Correspondent’s Dinner er journalister og politikeres mulighed for at punktere den polemiske stemning en smule med en god portion selvironi, og det har især Obama mestret. Særligt står middagen fra 2011 klart i erindringen, hvor han adresserede anklagen om, at han ikke er født i USA ved at afspille åbningsscenen fra Løvernes Konge og kalde det hans fødselsvideo. Samme år blev Donald Trump, der dengang deltog i middagen, ristet af både Obama og vært Seth Meyers.
Til forskel fra Seth Meyers’ tale i 2011 bar Hasan Minhajs tale i år præg af en tid, hvor den amerikanske presse ikke har samme overskud til at grine af selv – traditionen tro var der stik til de fleste store medier fra komikeren – og trods nyt materiale dagligt er det svært at være original i latterliggørelsen af præsident Trump og hans hold i Det Hvide Hus. Det afholdt dog ikke ‘The Daily Shows’ politiske korrespondent fra at give det et skud, og han fastholdt sin vanlige spydighed.
»Når Sean Spicer afholder pressemeddelelse, er det, som om at nogen kigger hans browserhistorik igennem – mens han selv kigger på«.
»Mike Pence ville gerne have været her i aften, men han måtte ikke for sin kone, fordi en af jer kvinder åbenbart har ægløsning«.
Hasan Minhaj balancerede mellem umiddelbar komik og satire, der mindede os om alvoren i det latterlige.
»Donald Trump er ikke dukket op, for Donald Trump er ligeglad med ytringsfriheden. Manden, som tweeter alt, der falder ham ind, afviser at anerkende loven, der tillader ham at gøre det. Om fire timer tweeter han, hvor dårligt Nicki Minaj gjorde det i aften«.
Værten, der selv er af muslimsk familie, valgte også at sammenligne pressen med en minoritet og rådgav dem om det:
»I kan ikke lave en eneste fejl. For når en af jer gør det, så bebrejder han [Trump, red.] hele jeres gruppe… og nu ved I, hvordan det føles at være en minoritet«, sagde Minhaj til stor applaus.
Mod slutningen af talen vendte værten sig mod Watergate-journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein, der havde fået plads ved hovedbordet, fordi de skulle uddele priser og tale om retten til ytringsfrihed. Det virkede på alle måder passende, at netop de to herrer var forbi, eftersom Watergate-historien væltede Richard Nixon, en anden præsident med et tvivlsom forhold til sandheden.
Mange af Hasan Minhajs jokes fik blandet modtagelse hos et publikum, der tydeligvis ikke var i balance med ham fra start. Men talen sluttede med stående bifald, fordi Minhaj mod slutningen af talen vægtede alvoren i journalisternes arbejde for ytringsfrihed over simple jokes.
»Jeres arbejde er uvurderligt – det mener jeg som en falsk journalist, jeg hepper på jer. Der er gået 100 dage, 1360 dage endnu. I løber maratonet, mens jeg står ved 1 km-mærket og giver jer tape til brystvorterne«.
Læs også: De 50 største svinere fra de første 100 dage med Donald Trump