Super Nintendo bliver genudgivet med 21 indbyggede spil – inklusiv aldrig før udgivede ‘Star Fox 2’

Super Nintendo bliver genudgivet med 21 indbyggede spil – inklusiv aldrig før udgivede ‘Star Fox 2’

Nintendo har som rygtet gentaget sidste års succes og genudgivet én af deres klassiske konsoller i en mini-version. Denne gang er der tale om SNES Classic Mini, der er bedre kendt som Super Nintendo. Sidste år genudgav de NES’en i en mindre version med HDMI-stik – og det er nøjagtig samme populære opskrift, de gentager i år til efteråret.

Den legendariske Super Nintendo kom oprindeligt til Europa i 1992 og bragte nu klassiske titler med sig, såsom ‘Super Mario World’, ‘The Legend of Zelda: A Link to the Past’ og ‘Super Metroid’ blandt mange andre.

Her i Europa får vi en mini-version af designet, som vi kender det, mens amerikanerne må finde sig i det mere klodsede og lilla design, som de voksede op med. Samtidig har Nintendo lovet, at der kommer markant flere Super Nintendo Mini’er på markedet i forhold NES-genudgivelsen, der blev revet af hylderne.

De 21 indbyggede titler i konsollen er som følger:

‘Contra III: The Alien Wars’
‘Donkey Kong Country’
‘EarthBound’
‘Final Fantasy III’
‘F-Zero’
‘Kirby Super Star’
‘Kirby’s Dream Course’
‘The Legend of Zelda: A Link to the Past’
‘Mega Man X’
‘Secret of Mana’
‘Star Fox’
‘Star Fox 2’
‘Street Fighter II Turbo: Hyper Fighting’
‘Super Castlevania IV’
‘Super Ghouls ‘n Ghosts’
‘Super Mario Kart’
‘Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars’
‘Super Mario World’
‘Super Metroid’
‘Super Punch-Out’
‘Yoshi’s Island’

Bid i øvrigt lige mærke i udgivelsen af ‘Star Fox 2’, der aldrig blev udgivet, men nu får sin premiere. Det kræver dog, at man gennemfører ‘Star Fox’ først.

Konsollen er i handlen fra september og indtil årets udgang.

Læs også: Nintendo fortsætter konsol-genopstandelsen: Vil angiveligt introducere 90’er-legenden SNES igen