Fire positive sider af Jodel – og fire direkte forfærdelige

Fire positive sider af Jodel – og fire direkte forfærdelige

Det tyske sociale medie Jodel er blevet en langsomt, men støt stigende succes i Danmark over de seneste par år – ikke mindst båret af ‘Skam’-pigernes affektion for mediet.

Jodel mangler stadig for alvor at få fat i haserne i Danmark og det kan skyldes, at det er halvt fascinerende og halvt bygget af lort.

Vi tager pulsen på det sociale medie og lister fordele og ulemper.

Plusser

Mads & Monopolet-app

Den umiddelbare charme ved Jodel er dens simple idé: Korte tekstbeskeder og billeder fra gud og hver mand i dit umiddelbare område, som man kan kommentere på og up- eller downvote. Det er som en kombination af Twitter og en brevkasse, hvor brugere deler hverdagsbetragtninger og beder folket om at fælde dom over livets små og store dilemmaer. Som Mads & Monopolet i app-form.

Anonymitet done right

Noget af det, der gør Jodel fantastisk, er at det er fuldkommen anonymt, men ikke på den vitriolske måde, som Twitter er. Jodel er stadig så komprimeret og lokalt, at Jodel-brugerne kalder hinanden jodlere og har en fælles samhørighed, som man også kender fra en del af Reddits subreddits.

Non-kommercielt crap

Jodel flyder med alle former for ligegyldigt hygge-nonsens, men trods alt ikke kommercielt crap, som efterhånden alle andre sociale medier. Ligesom på Reddit vil et firma ikke få noget som helst ud af at jodle – heller ikke i det skjulte – fordi de hurtigt ville blive anmeldt og downvotet.

Oprigtighed

På trods af at anonymitet som regel medfører et ganske giftigt miljø, er det netop Jodels force. Modsat mange andre sociale medier, som for eksempel Instagram, der viser et glansbillede af brugerne i et evigt positivt lys, er den fernis fuldkommen fraværende på Jodel. Takket være mediets anonymitet er brugerne nemlig ikke bange for at blotte usikkerheder og lufte det beskidte undertøj.

Det skaber et rum, hvor langt de fleste responser er lige så oprigtige, mens ironiske beskeder, tilsvininger og had i de fleste tilfælde overraskende nok bliver nedstemt. Og så genvinder man jo lidt af tiltroen til menneskeheden.

Minusser

Karma whoring

Men på den anden side af medaljen bliver man også lynhurtigt træt af Jodel. Man skal ikke særlig langt ned i appens rabbit hole før den tydelige karma whoring skinner igennem. Brugere beskriver scenarier, der aldrig ville finde sted i virkeligheden, i håbet om nogle få usle upvotes og lidt plus på karma-kontoen. Heldigvis bliver det oftest pointeret, når nogle tydeligvis har et H.C. Andersen’sk forhold til virkeligheden.

Den konstante teenage-lummerhed

Denne karma whoring lægger sig op af et andet af Jodels ret frustrerende elementer. Så snart man har sagt ‘anonymt socialt medie’, har man også sagt ‘ekstrem teenage-liderlighed’. Cirka hvert tredje indlæg har en lummer undertone eller en tendens til at blive drejet lummert i kommentarerne lynhurtigt.

Op til weekenden er det helt bananas. Safterne driver simpelthen ud af appen.

Debat

Generelt er anonyme debatter aldrig særligt kønne. Heller ikke på Jodel. Så når nogen vil debattere feminisme, politik og kultur ender det altid med at køre af sporet og det er lige så deprimerende som kommentarsektionen på TV 2 Nyhedernes Facebook-side.

Billederne

Billeder på Jodel er altid af katte.

Læs også: Facebook På Denne Dag tvinger mig til at forholde mig til mit narcissistiske jeg