‘Agents of Mayhem’ er dumt på den forkerte måde og falder derfor helt igennem
Barren er sat ret højt, når holdet bag ‘Saints Row’-serien pakker magasinet med endnu mere action, dum-smart humor i en ny spin-off titel, og samtidig lover at det hele er serveret i stram styring, over-the-top historiefortælling og hele den sædvanlige lækre pakke.
Sandheden er dog, at ‘Agents of Mayhem’ er ‘Saints Row’s grimme fætter, der burde være blevet hjemme på gården.
Æblet falder langt fra stamtræet
‘Saints Row’-serien har efterhånden fundet sin egen niche: I takt med at ‘GTA’ jagter en grad af fantasifuld realisme er Volition-serien hoppet i den anden grøft og tilstræber all-out gakkede situationer med kun et snert af hverdag. ‘Agents of Mayhem’ prøver tydeligvis at lande et sted i den fantasifulde ende af skalaen, men sætter sig mellem to stole. Det bliver aldrig rigtig kaotisk nok til at være sjovt, og ej heller realistisk nok til at fordre specielt meget indlevelse.
‘Saints’-banden er blevet udslettet og i dens sted står ‘Agents of Mayhem’ som er en art super-politi med et flyvende superhelte-agtigt fort, karikerede personligheder og evner samt hele G.I. Joe-pivtøjet. Du vælger et hold på tre agenter – for eksempel en mystisk ninja, en over-patriotisk idiot-soldat og en upcoming TV-skuespiller som iøvrigt er tidligere lejesoldat. Sammen skal I prøve at redde verden fra den onde The Legion.
Karaktererne er, til trods for 90’er agtigt overdrev, faktisk en af de lysere side i den ellers ret grå-sorte oplevelse ‘Agents of Mayhem’ ender med at være. Man trækker lidt på smilebåndet altimens man bladrer gennem deres biografier og selvom det hele er lidt for dumt og lidt for meget, så virker det. I glimt.
Alle heltene har deres almindelige angreb som kan kædes sammen på kryds og tværs, og kan ydermere krydre kampene med Mayhem Abilities som er super-moves serveret med kendingsmelodier og animationer som lige nøjagtig når at rulle over skærmen en håndfuld gange førend øjnene ruller om helt bagerst i kraniet, når man igen skal høre 80’er power-solo-fræser-guitar fordi man gerne vil rydde (endnu) et rum for skurke.
Dumt på den forkerte måde
Det kunne have været hjernedødt på den fede måde (‘Doom’) men ender med bare at være trægt og uinteressant efter den første times tid. Kommentar-sporet fra de næsten-sjove karakterer er tåkrummende 90 procent af tiden, når de pipper dumme forcerede jokes (»It’s french, it’s pronounced douché«) eller siger de samme catchphrases igen og igen.
Dialogen kunne være skrevet af Fie Laursen i et skænderi med sin autocorrect, og når meget sjældent op på bare et tåleligt niveau. ‘Saints Row’ glimrer heller ikke ved sine dialogiske sprogblomster, men formår dog at hvile så meget i sin selvbevidsthed at det hele ikke bliver så enormt ucharmerende.
Selve gameplayet er den samme opskrift gentaget halvanden milliard gange. Du skal skyde fjender med skjolde med anti-skjold våben, du skal skyde fjender med rustning med rustnings-brydende våben, og så skal du skyde de andre fjender med de andre våben. Det bliver aldrig svært. Spillet fortæller dig hvis du har de forkerte helte aktiveret og et i forvejen nemt spil som insisterer på støttehjul virker bare flabet. Enkelte sidemissioner skal gentages (fordi something, something plot) og den store handlingskurve bliver aldrig interessant nok til at man jagter den.
Endelig dom
Alt i alt er Agents of Mayhem et spil som helt klart kipper med hatten til G.I. Joe, Marvel-universet og det solide spilmæssige ophav fra ‘Saints Row’, men i befippelsen på at ville så meget på så kort tid, ender oplevelsen med at være – hvis vi er gavmilde – forglemmelig.
Der er så mange små ting galt med ‘Agents of Mayhem’ at man ikke kan skyde skylden på én af dem, men trods enkelte lyspunkter bliver det bare aldrig hverken godt, sjovt eller anbefalelsesværdigt.
Godt
+ Karaktererne er glimtvis charmerende
+ Styringen fungerer som den skal
+ Enkelte øjeblikke rammer et fedt kaotisk pace
Skidt
– …der er bare alt for få af dem
– Karaktererne bliver enormt irriterende efter bare en time eller to
– Man rammer aldrig et solidt flow i hverken gameplay eller historie