Dansk socialt medie for modeentusiaster vil ophøje din garderobe til en digital lookbook

Dansk socialt medie for modeentusiaster vil ophøje din garderobe til en digital lookbook

Garderobe er navnet på et nyt, dansk socialt medie, der dyrker mode som sin niche. Den gratis app er tænkt som et kønsneutralt samlingspunkt for fashionistaer fra hele verden, hvor store og små mode-øjeblikke kan få et digitalt liv.

Mange bruger Instagram til det daglige fashion-fix, men at dømme ud fra beskrivelsen vil Garderobe forsøge at stikke dybere end det og skabe et modemagasin-lignende rum til at lade sig inspirere af andre brugere og brands uden forstyrrende elementer som ferie-/baby- og katte-billeder. Derudover kan brugere organisere sin egen garderobe i lookbooks som herunder og dermed inspirere andre.

»Målet med Garderobe er at skabe samme frirum som et modemagasin eller en modeblog, hvor man kan svælge i smukke billeder og finde inspiration til sin nye efterårsjakke fra både modebloggere og andre helt almindelige, modebevidste mennesker af begge køn«, skriver udviklerne i en pressemeddelelse.

Garderobe kan hentes gratis til iPhone HER.

Læs også: Tinder har et hemmeligt kødmarked for kendte, rige og elite-datere