Twerps

Du kender det sikkert godt. Følelsen af at lytte til musik, man nyder, mens det spiller, men som efter endt lytning ikke har sat sig nævneværdigt fast. Præcis sådan et indtryk efterlader australske Twerps med deres andet album.

En em af 90’ernes charmerende slackerdyder breder sig over ‘Range Anxiety’. Det centrale virkemiddel er en tør guitarlyd, som genrens pionerer Pavement, Guided by Voices og Built to Spill var eksponenter for. Implicit indikeret er det således ikke den dybe tallerken, de fire musikalske venner fra Melbourne opfinder.

Der er noget afvæbnende naivistisk over den simple ørehænger ‘Back to You’ med liflig mellotron og repetetive sanglinjer, ligesom ‘I Don’t Mind’ vokser i al sin melodiske enkelthed mod et crescendo af korstemmer. Kvartettens mest effektive virkemidler fremstilles dog, når de betræder janglepop-stien med sprudlende guitarer på ‘Stranger’, ‘New Moves’ og ‘Simple Feelings’.

Er andet inciterende træk ved Twerps er, hvordan vokaltjansen deles mellem Martin Frawley og Jules Macfarlane. Sidstnævnte gør en sødmefyldt figur på ‘Shoulders’. For så vidt charmerende takter, hvorfor det er ærgerligt, at Twerps over et helt album forbliver et lidt for anonymt bekendtskab.

Samspillet fungerer, ligesom referencerne i lyden og melodierne vækker smil på læben. Det hele pusler bare for meget henover overfladen uden at prikke til lytteren og røre en synderligt. De fremhævede positive punkter sikrer dog en lytteoplevelse over middel.