Her er 10 billige europæiske festivaler med stærke line-ups

Rækker budgettet ikke til de større danske festivaler kan du rette blikket mod resten af Europa, hvor mulighederne er i overflod. Vi har fundet en række festivaler i alt fra Polen og Portugal til Letland og Grækenland, der tilbyder stærke lineups for under 800 kr. Billetpriserne er selvfølgelig ikke inkluderet transport og logi (nogle steder er dog med camping), men så kan man jo være kreativ eller tage udlandseventyret som en bonus i prisen. Vi må dog ærligt indrømme, at vi ikke har besøgt alle festivalerne på listen, men de respektive line-ups taler for sig selv. God tur!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Berlin Festival

Ryk et lille smut til Tyskland, hvor Berlin Festival finder sted i en nedlagt lagerhal ud til floden Spree med plads til 9.000 gæster. Rundt om den nedlagte hal har arrangørerne skabt en strand med badebro og loveboat, flere mindre scener samt en kunstby.

Bedste acts: Underworld, James Blake, Fritz Kalkbrenner, Rudimental, Sylvan Esso.

Berlin Festival
Berlin, Tyskland
29.-31. maj
Pris: 590 kr. (camping ikke muligt)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

NOS Primavera Sound

Hvis Primavera Festival i Barcelona er din hellige gral, men pengepungen ikke helt rækker, så fortvivl ej. For arrangørerne bag har nemlig stablet en mindre udgave på benene i den portugisiske by Porto. Musikken holder samme høje standard, men du slipper for at betale ligeså meget for indgangen. Festivalen foregår i den urbane park Parque da Cidade, hvor der er opstillet fem scener med en smuk placering lige ud til Atlanterhavet.

Bedste acts: Anthony & the Johnsons, FKA Twigs, Ariel Pink, Foxygen, Sun Kil Moon, Jungle.

NOS Primavera Sound
Porto, Portugal
4.-6. juni
Pris: 780 kr. (camping muligt, men ikke via festivalen)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Plissken Festival

Plissken i Athen startede i 2010, og på trods af resten af Grækenlands mildest talt skrantende økonomi, har festivalen formået at blive på benene og vokse sig større hvert år – meget af det takket være de frivillige kræfter bag.

Bedste acts: Ariel Pink, Evian Christ, Iceage, Liturgy, Sekuoia, Waxahatchee.

Plisskën Festival
Athen, Grækenland
5.-6. juni
Pris: 520 kr. (camping ikke muligt)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

INmusic Festival

INmusic er Kroatiens største udendørsfestival og blev første gang afviklet i 2006 – siden 2007 har festivalen fundet sted på den lille ø Island of Youth i søen Jarun i den sydvestlige del af hovedstaden Zagreb. Festivalens idylliske lokalisering giver mulighed for, at du som gæst kan muntre dig med en lang række aktiviteter såsom surfing, roning og skateboarding, når du ikke drikker obskurt billige fadøl og nyder det fine line-up.

Bedste acts: Florence + the Machine, Black Rebel Motorcycle Club, La Roux, Future Islands, Mike Skinner (dj-set).

INmusic Festival
Zagreb, Kroatien
22.-24. juni
Pris: 350 kr (camping + 200 kr.)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

PITCH Festival

Holland meget mere end hardstyle og Sensation-fester. Et eksempel på dette er PITCH Festival i Amsterdam, der finder sted i den smukke Cultuurpark Westergasfabriek i hjertet af den hollandske hovedstad. Stedet er selvfølgelig én ting, musikplakaten er også mere end gennemført.

Bedste acts: James Blake, SiriusModeselektor, Jungle, Hot Chip, Jamie xx, Kwabs.

PITCH Festival
Amsterdam, Holland
3.-4. juli
Pris: 600 kr. (camping ikke muligt)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

NOS Alive Festival

Ja, du har helt ret, mere NOS og mere Portugal, men gør det noget? Festivalen skiftede sidste år navn fra Optimus Alive til NOS Alive, og med sin unikke placering i den lille havneby Algés lige udenfor Lissabon er man tæt på sol, strand og fredfyldte stunder, men kan være inde i det pulserende centrum på bare ti minutter.

Bedste acts: Future Islands, Disclosure, James Blake, James Bay, Sam Smith.

NOS Alive Festival
Algés, Portugal
9.-11. juli
Pris: 800 kr. (camping ikke muligt)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Positivus Festival

De baltiske landes største festival går under det lykkelige navn Positivus og findes i den lettiske kystby Salacgrïva, som byder på både skov og strand. Det er både en musik- og kunstfestival, så der er dømt fem sceners festværdig indierock og electropop samt innovative kunstplatforme og kreative events i form af alt fra fællesyoga til teaterforestillinger.

Bedste acts: Basement Jaxx, St. Vincent, Jungle, Charli XCX, Soak, East India Youth, Warpaint.

Positivus Festival
Salacgrïva, Letland
17.-19. juli
Pris: 485 kr. med camping.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

OFF Festival

Byen Katowice ligger i det sydlige Polen, hvor festivalen finder sted på en gammel nedlagt flyveplads omringet af høje træer og blødt græs du kan flyde i. Det er ikke sikkert, du har hørt om alle kunstnerne, men det er med fuldt overlæg, for arrangørerne bag OFF prøver at finde de morgendagens stjerner før andre gør det. Selvfølgelig er der også tunge navne på programmet, i år blandt andre Patti Smith og Run the Jewels.

Bedste acts: Future Brown, Iceage, Patti Smith, Run The Jewels, Sun Kil Moon.

OFF Festival
Katowice, Polen
7.-9. august
Pris: 515 kr. med camping.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

La Route du Rock

Sol, strand og god musik – hvad mere har man brug for? La Route du Rock kan med sin beliggenhed i byen Saint Malo i franske Bretagne prale af at kunne tilbyde alle tre ting. Programmet indeholder lidt af det hele, men som navnet tyder, er det rocken der hersker. Så læn dig tilbage, spis nogle skalddyr og sip til rosévinen mens du nyder tonerne fra blandt andre Björk og Father John Misty.

Bedste acts: Björk, Father John Misty, Savages, Viet Cong, Sun Kil Moon, Timber Timbre.

La Route du Rock
St. Malo, Frankrig
13.-16. august
Pris: 520 kr. med camping.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

MS Dockville

Man behøver heldigvis ikke at rejse langt for god musik nu til dags. I det charmerende Wilhelmsburg-område i Hamborg, lige ud til floden Elben, finder man kunst- og musikfestivalen MS Dockville. Festivalen er flinke til selv at påpege det omskiftelige vejr, så foruden solhat og solcreme er det nok ikke en dum idé at finde plads til gummistøvlerne i festivalstasken.

Bedste acts: Caribou, Interpol, Little Dragon, Son Lux, Shura, Låpsley, Benjamin Booker.

MS Dockville
Hamborg, Tyskland
21.-23. august
Pris: 750 kr. med camping.

Læs også: Her er 13 danske festivaler du skal glæde dig til

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af