Trailer: Se svimlende, fem minutter lang trailer til ‘The Walk’ med Joseph-Gordon Levitt

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Biograferne flyder i disse dage over med effektjagende actionfilm i IMAX og 3D, hvor de visuelle krumspring sjældent tjener som andet end simple gimmicks. Få er filmene, der for alvor udnytter potentialet i de teknologiske landvindinger, som Wim Wenders’ besættende dokumentarfilm ‘Pina’ og Pixars fabulerende perler.

Er der en film, der er designet til 3D-effekter, knivskarp billedkvalitet og buldrende lyd, er det dog Robert Zemeckis’ (‘Forrest Gump’, ‘Cast Away’) biopic om franskmanden Philippe Petit, der vandrede på line mellem de nu hedengangne tvillingetårne uden sikkerhedsudstyr. Fra den indledende kameratur op ad skyskraberens side til det afsluttende fugleperspektiv af Petits halsbrækkende linegang lover den nye, fem minutter lange trailer til filmen et adrenalinsus af rang.

Den er dog gavmild med plotdetaljerne, så ønsker man at forblive i mørket indtil premieren, skal man nok springe videoen over.

Soundvenue inviterer til forpremiere på ‘The Walk’ onsdag den 30. september i Empire Bio. Køb billet HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af