Man hører ofte tv-serie-skeptikere (ja, de findes!) argumentere for, at serierne mangler et radikalt sprog, én krystalklar vision, der føres ud med synæstetisk perfektion ned til mindste detalje.
Men skeptikerne skal smide alle de artfilm, de har i hænderne, og se tredje afsnit af ’Horace & Pete’, skabt af den prominente komiker Louis C.K., der er bedst kendt for sin mesterlige FX-serie ’Louie’.
Med ’Louie’ har C.K. for længst bevist, at han tør skide højt og flot på fodslæbende fortællekonventioner. Her har vi set et afsnit, der gik fra en lang samtale om et pokerbord til uventede barndomsflashbacks, afstikkere til Kina og Miami, magisk realisme, livagtige drømme og afsnit, der hang sammen uden at ligge i forlængelse af hinanden.
Men i ’Horace and Pete’ har Louis C.K. nu orkestreret den mest radikale episode, vi har set i serieregi længe, et afsnit, der målt på dristighed kan måle sig med flueafsnittet fra ’Breaking Bad’, onetake-scenen i fjerde afsnit af ’True Detective’ og Matt Jamison-udflugten ’No Room at the Inn’ i anden sæson ’The Leftovers’. Tilmed er det en generøs showcase for den mest kraftfulde skuespillerpræstation, vi formentlig kommer til at se i det lille format i år.
Erotisk besættelse af 84-årig
Afsnittet åbner med en halvnær indstilling af en kvinde i den bar, hvor hele ’Horace and Pete’ udspiller sig, og som er ejet af Louis C.K.’s Horace og Steve Buscemis Pete.
Kvinden er vel i slutningen af 50’erne. Kameraet kører. Hun begynder at fortælle. Om det sommerhus i Pennsylvania, hun og hendes nye husbond er blevet skænket af hans forældre. Om hvordan hendes nye svigerfar er en stærk 84-årig mand, der fortæller sjove historier om gamle dage uden rigtigt at ænse hende. Om hvordan hun betragter ham arbejde, især når han tager trøjen af. Om hvordan hun dirrer, når hans truck triller op af vejen. Om hvordan hun spreder benene for ham, når hun soler sig. Om hvordan… Ja, se selv resten.
Undervejs græder kvinden stille, hun smiler, hun bekymrer sig, hun bliver rød i kinderne af at tænke tilbage på sin liderlighed. Hun ser slidt ud, smuk ud, klog ud, desperat ud, selvsikker ud. Hun fortæller sin historie i righoldige detaljer. Først efter ni minutter bliver der klippet første gang. Og først her finder vi ud af, at det er C.K.’s Horace, hun sidder over for.
Samtalen mellem de to fylder også resten af det 43 minutter lange afsnit, bortset fra et intermezzo hvor Horace går på toilet for at rense tankerne. Kvinden hedder Sarah, og hun er Horaces ekskone. Det er mest hende, der taler – i lange ubrudte takes.. Hendes erotiske besættelse af den 84-årige svigerfar har en klar sammenhæng til hendes fortid med Horace. Og til sidst dukker Alan Alda op med en punchline, der afvæbner alvoren forrygende.
Louis gør det selv
På overfladen er det naturligvis mere tell end show, men Sarahs beretning er så indlevende, at det er som at være der selv. På en måde er det filmet teater (som resten af ’Horace and Pete’), men alligevel er det noget af det mest filmiske, vi har set i serieformat længe. En konsekvent filmisk insisteren på værdien af storytelling og tro på en skuespillers formidable udtryksevne.
Skuespilleren hedder Laurie Metcalf og er mest kendt for sin faste rolle i den gamle komedieserie ’Roseanne’ og i nyere tid for rollen som socialt handicappet overlæge i HBO’s undervurderede ’Getting On’. Hendes tour de force i tredje omgang ’Horace and Pete’ er dog måske det bedste stykke arbejde, hun har lavet i karrieren.
Afsnittet kan uden problemer ses løsrevet fra resten af serien. Det koster tre dollars på Louis C.K.’s eget website, og heri ligger selvfølgelig hemmeligheden bag, hvordan en så radikal seriefortælling kan se dagens lys: C.K. har lavet det uden om det etablerede system, for selvom han har frie tøjler med ’Louie’ på FX, er det alligevel noget nær umuligt at få lov til at lave et tre kvarter langt afsnit, hvor de første 10 minutter er en uklippet monolog, som vi først sent lærer konteksten for.
Men C.K. tager sig friheden, fordi han selv skriver, producerer, instruerer og distribuerer ’Horace and Pete’ – og håber at få pengene hjem, men ikke forventer stor profit. Et pragteksempel på de kunstneriske muligheder i autonom distribution uden om de konventionelle storspillere på markedet.
Det centrale omkring tredje afsnit ’Horace and Pete’ er dog ikke distributionsformen. Det centrale er Sarahs forførelse af en 84-årig mand, der bliver til en fortælling om begær, drift, moral, selvbedrag og levet liv på en bumpet vej. Det centrale er Laurie Metcalfs forførelse af os bag skærmene – og Louis C.K.’s krystalklare kunstneriske vision og radikale fortællemod.
‘Horace and Pete’ kan ses på louisck.net.
Læs også: Vores anmeldelse af første afsnit ‘Horace and Pete’