Lena Dunham undskylder til Odell Beckham Jr. efter Amy Schumer-interview

Lena Dunham undskylder til Odell Beckham Jr. efter Amy Schumer-interview

Da Lena Dunham i sidste uge interviewede Amy Schumer, var det mere som samtalepartner med en god veninde, end det var som klassisk interviewer. Derfor endte Dunham også selv med at byde ind på de forskellige samtalepunkter, blandt andet da de snakkede om The Met Ball, som de begge deltog i. Og her gik det galt.

»Jeg sad ved siden af Odell Beckham Jr. (amerikansk football-stjerne, red.), og det var så fantastisk, fordi det var, som om han kiggede på mig og besluttede, at jeg ikke var formet som en kvinde efter hans standarder. Han var ligesom, ‘Det er en skumfidus. Det er et barn. Det er en hund’. Det var ikke ondt – han virkede bare forvirret«, siger Dunham i interviewet.

Denne udtalelse startede en større kontrovers, hvor folk hurtigt kom til tasterne på de sociale medier med en kritik af, at Dunham udbasunerede den slags antagelser om mennesker, hun slet ikke kender.

Nu har Lena Dunham skrevet en officiel beklagelse på Instagram, hvor hun undskylder for sine narcissistiske antagelser omkring Odell Beckham Jr. – tanker, der ifølge hende selv bunder i hendes egen usikkerhed:

»Men jeg valgte alligevel at projicere disse usikkerheder og gjorde helt narcissistiske antagelser om, hvad han (Odell Beckham Jr. red.) tænkte, og præsenterede disse antagelser som fakta. Jeg har det forfærdeligt med det«, siger Dunham.

Dunham slutter også af med at undskylde for den negative indflydelse, hun måtte have haft på måden, sorte mænd ses på:

»Jeg ville aldrig bevidst bidrage til en lang og ofte voldelig fortid af over-seksualisering af sorte mandlige kroppe – samt falske anklager af hvide kvinder mod sorte mænd. Jeg er så ked af det, især til OBJ«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Amy Schumer gav audition til hovedrolle i ‘Girls’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af