Nikolaj Coster-Waldau får hovedrollen i instruktørlegendes nye thriller

Nikolaj Coster-Waldau får hovedrollen i instruktørlegendes nye thriller

‘Scarface’. ‘Carrie’. ‘The Untouchables’. ‘Mission: Impossible’.

Film som disse har været med til at skrive instruktøren Brian De Palma ind i filmhistorien. Siden har instruktøren kastet sig over både mere og mindre vellykkede projekter, mens hans næste bringer ham tilbage til den thriller-genre, han så fint mestrer, eller i hvert fald mestrede, som få andre.

Ifølge The Hollywood Reporter bliver De Palmas næste værk ‘Domino’, der har Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen. Filmen følger en politimand (Coster-Waldau), der søger hævn, efter hans makker bliver myrdet. Han finder sammen med den afdødes enke (Christina Hendricks fra ‘Mad Men’) i et fælles mål, men CIA er lige i hælene på dem.

Manuskriptet er forfattet af Petter Skavlan (‘Kon-Tiki’), og projektet vil lede efter finansiering på den kommende Cannes Film Festival.

Læs mere: En sjælden mulighed for at møde Nikolaj Coster-Waldau – kom forpremiere på den danske thriller ‘3 ting’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af