‘A Modern Man’: Forførende dansk dokumentar om gudesmuk violinist
Hvad gør den moderne mand lykkelig? Penge? Succes? Kærlighed?
Den 29-årige virtuose violinist Charlie Siem har de to første i overflod, når vi for første gang møder ham hos en Porsche-forhandler i Monaco. Her er han i færd med at teste den nyeste 911-models lydanlæg. »Kan man installere et bedre anlæg?«, spørger han forhandleren, imens Nirvanas ’Hey! Wait! I’ve got a new complaint’ giver satirisk genklang i baggrunden.
Denne indledende scene skaber et karikeret indtryk af Siem som et krævende overklasseløg, men den repræsenterer samtidig også det typiske førstehåndsindtryk, mange får, når de møder en mand, der efter materielle målestokke har alt. Et førsteindtryk som den prisvindende danske dokumentarist Eva Mulvad behændigt maner til jorden undervejs i den umanerligt billedskønne ‘A Modern Man’.
Mulvad har tidligere kastet lys på den forkælede overklassetankegang i ‘Det gode liv’ fra 2010, hvor en rig ældre dame og hendes datter pludselig måtte gøre op med deres aristokratiske tendenser og søge arbejde, da familieformuen efter talrige generationer slap op.
Til forskel herfra fremstilles Siem i et langt mindre kritisk lys. Han kommer ganske vist fra penge og har en norsk far, der er succesrig forretningsmand, men i modsætning til Beckmann-familien, så er det ham selv, der fra barnsben har tilkæmpet sig det talent, som nu gør ham i stand til at spille for udsolgte koncertsale verdenen over.
Denne higen efter at opnå noget ekstraordinært har også haft konsekvenser for Siem, der uden for øvelokalerne og koncertsalene har levet en isoleret og venneløs tilværelse hele sit liv. Han har været ansigt for Armani- og Hugo Boss-kampagner og må mildest talt siges at være en flot fyr, men alligevel er det kun blevet til ét længerevarende forhold, fordi han med egne ord frastøder mange mennesker.
For Sien er en knudemand, hvilket bedst eksemplificeres, når han bliver radbrækket af en dansk kropsterapeut, der beskriver, hvordan Siem bruger sit smil som et skjold mod smerte. Noget, der ifølge kropsterapeuten er altødelæggende, hvis han ønsker at leve et helstøbt liv.
Derfor bruger Mulvad også meget energi på at komme ind under huden på Siem for at afdække, hvorvidt penge og succes virkelig har været nok for ham. Det er ikke ligefrem uudforsket territorium, og svaret på tematikken er næppe overraskende, når Siem på et hotelværelse i Shanghai erkender, at det er, når vi gør noget for andre, at vi er gladest. Men han er en tilpas interessant og sympatisk figur til, at rejsen derhen bevarer sin fascinationskraft.
Kort sagt:
Den danske dokumentarist Eva Mulvad formår til trods for en genkendelig tematik at forføre med en billedskøn og empatisk beretning om et menneskes higen efter succes og de ofrer, som denne kræver.