Netflix tonser derudaf med egenproducerede serier i alverdens lande. Nu er turen kommet til Tyskland, og serien ‘Dark’ ser ud til at være stærkt beslægtet med megasuccesen ‘Stranger Things’.
Den overnaturlige serie følger fire familier, der desperat leder efter deres to børn, som forsvinder under mærkelige omstændigheder. Og som traileren antyder, kommer det overnaturlige twist ikke i form af, hvordan børnene blev taget, men hvornår – og selvom vi ikke aner, hvad det vil sige, så lyder det hårrejsende spændende.
Seriens medskaber Jantje Friese er selv henrykt over de mange sammenligner med ‘Stranger Things’.
»Det er virkelig spændende, for hvis alle de mennesker, der så ‘Stranger Things’, bare vil overveje at se ‘Dark’, så tror jeg, det er en fantastisk mulighed for os. Så fortsæt med endelig sammenligningerne«, har Friese udtalt til Deadline.
Louis Hoffman spiller en af seriens hovedroller, og navnet lyder måske bekendt. Han vandt nemlig en Bodil for bedste birolle for sit portræt af en tysk minerydder i ‘Under sandet’.
‘Dark’ får premiere på Netflix 1. december.
Læs også: De 15 mest ventede serier i resten af 2017