Snow Patrol

Det er en kunst, endda en stor en af slagsen, at kunne begå moderne poprock-sange med et enormt radiopotentiale samtidig med, at der stadig er masser at hente for musikfeinschmeckeren, der for alt i verden ikke vil tages med fingrene i populærmusik-kagedåsen. For Snow Patrol har større ambitioner end blot at skrive stensikre, men dybt intetsigende radiohits og ‘A Hundred Million Suns’ er meget mere end det. Det er en plade fyldt med iørefaldende sange, der ved få gennemlytninger vækker en form for genkendelsens glæde, men alligevel rummer noget udefinerbart, man som lytter gerne vil nå længere ind til.

Sangskabelonen følges temmelig slavisk, men med få, enkle virkemidler formås der alligevel at skabe variation. Synthflader og atmosfæriske toner sikrer stemningen på albummets første nummer ‘If There’s a Rocket Tie Me to It’, inden en guitarfigur og Gary Lightbodys smukke stemmer tager over. En aggressiv klaverintro starter ‘Crack the Shutters’, mens energisk akustisk guitar tager teten på den herlige single ‘Take Back the City’, der er prototypen på, hvordan en fantastisk poprock-sang skrues sammen og værsgo’ mine damer og herrer: Sådan får man sange til at fremstå ganske forskellige, selvom de i bund og grund egentlig ikke er det.

Virkemidlerne er faktisk ganske enkle, men det er Lightbodys fænomenale evne til at skrive fængende melodier og ganske habile tekster, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Og søreme om ikke de mere og mere ambitiøse nordirere slutter pladen med en 16-minutter lang episk fortælling i form af ‘The Lightning Strike’, der er sammensat af tre sange, der både stemnings- og tekstmæssigt hænger fortrinligt sammen. Det sidste eksperiment lykkedes til fulde og slutter en medrivende og flot plade af, der er lige dele pop og rock. Sat sammen i en så skøn forening og med så meget overskud, at Snow Patrol i øjeblikket sætter standarden for radiorock, der rent faktisk har noget at byde på.