Jacques Greene

Det er lettere paradoksalt, at Jacques Greene har valgt at kalde sin seneste ep ‘Concealer.’ I modsætning til mange af sine kolleger udi bas- og housemusik prøver Greene nemlig ikke at skjule noget som helst. Nu hvor han er klar med sin første ep på eget selskab, er der plads til både den skrøbelige falset og de brede og lettere melankolske penselstrøg.

Om det klæder Greene med ekstra hjælp på vokalfronten er straks mere tvivlsomt. Ango hjælper til på ‘Flatline’, der sammenlignet med resten af ep’en lyder noget steril. Når først han får lov til at klippe og klistre som han lyster, har Greene nemlig sublime evner udi kunsten at balancere dybe, pulserende beats og et drys af følsomhed. Derfor bliver han aldrig rå som Julio Bashmore – selv om han gør forsøget – men heller ikke så åbenlyst r’n’b-fascineret som Deadboy.

Resten af ep’en byder på minimalistiske kompositioner med rødder i house og 2-step, der unægteligt er en mere interessant udgave af Greene. Bedst er ‘These Days,’ der rammer plet med skiftevis højtflyvende falset og dybt gyngende bas. Her får vi netop et glimt af, hvordan Greene får kontraster til at spille op mod hinanden, uden at det virker søgt, hvilket ikke helt kan siges om resten af ‘Concealer.’